Vigtigt forretningsben fortsætter voldsom vækst - men Amazon skuffer i nyt regnskab


Den amerikanske teknologikæmpe Amazon melder om fortsat voldsom vækst inden for Amazon Web Services.
Amazon Web Services (AWS), gigantens cloudforretning, som er eksponeret mod kunstig intelligens er vokset med hele 39 pct., når man sammenligner med samme måned sidste år.
Ifølge Bloomberg havde markedet ventet en vækst på 38 pct., mens flere analytikere havde spået en vækst helt op til 40 pct.
Amazon har i tredje kvartal omsat for 201,9 mia. dollar, hvilket er en snes under forventningen i markedet, der lød på 202,2 mia. dollar.
Indtjeningen pr. aktie lander på 1,89 dollar, hvilket også er en smule under forventningen, der var på 1,97 dollar.
»Vores AWS-investering i funktionalitet og infrastruktur bærer frugt,« lyder det fra Andy Jassy, der er topchef i selskabet.
»Vi forventer vækstrater på over 40 pct. både i 2027 og i 2028,« tilføjer han.
Den amerikanske kæmpe venter fortsat at bruge omkring 220 mia. dollar på anlægsinvesteringer i 2026.
Pengene vælter da også ud af kassen hos Amazon, der har en negativ fri pengestrøm på 42,4 mia. dollar, hvilket især skyldes øgede investeringer i ejendomme og udstyr til kunstig intelligens.
De frie pengestrømme er de penge, som et selskabs ledelse kan bruge på opkøb af andre selskaber, sænke gælden, aktietilbagekøb eller udbytter.
Amazon-aktien falder med 7 pct. i eftermarkedet.