Henter kommentarer

Vil ændre bonus-form hos Bavarian Nordic


Bavarian Nordics storaktionær vil nu bremse en særlig form for bonusordning i vaccineselskabet.

ATP vil ændre Bavaran Nordics brug af de såkaldte warrents, der er steget 71 pct. siden 2020, skriver Børsen.

»Det er for os en vigtig diskussion, for ledelsens og medarbejdernes aflønning skal reflektere, hvor selskabet er i sin udvikling,« siger ATPs underdirektør, Claus Berner Møller, til avisen.

Læs også: Advarer mod udviklingen - Novo Nordisk kan blive ramt af 'King Kong'

ATP så hellere, at Bavarian Nordic brugte såkaldte restricted stock units, fordi de minder mere om reelle aktier.

Som Euroinvestor tidligere har beskrevet, er warrents en form for tegningsret, der giver en person - for eksempel en nøglemedarbejder eller en topchef - mulighed for at tegne aktier i et givent selskab til en bestemt aktiekurs.

Det er imidlertid noget, som rammer eksisterende aktionærer, fordi selskabernes værdier fordeles ud på flere aktier. Konsekvensen er, at eksisterende aktionærer kommer til at eje en mindre del af selskabet.

Læs ogå: Ser potentiale i dansk folkeaktie: Den er værd at købe

Læs også: Udsigt til udbytter: Analytikerne ser kurspotentiale i Danske Bank-aktien