Henter kommentarer

Vil forgylde aktionærerne med gigantisk milliardbeløb


Danmarks største rederi A. P. Møller - Mærsk vil forgylde aktionærerne.

Det sker efter et 2021, hvor ekstraordinære markedsvilkår førte til rekordhøj vækst og indtjening i A.P. Møller - Mærsk.

Se listen: Her kan du score udbytte

Bestyrelsen i det danske C25-selskabet lægger derfor op til, at der udbetales et udbytte på 2500 kr. pr. aktie. Det oplyser rederiet i forbindeles med, at det onsdag morgen har fremlagt årsregnskab:

»Med afsæt i Mærsks stærke finansielle resultater og væsentlige fremskridt i transformationen, er vi i stand til at øge afkastet til vores investorer. Vi foreslår derfor et rekordudbytte på i alt 47 mia. kr. for regnskabsåret 2021,« lyder det i en kommentar fra Mærsk-topchefen Søren Skou.

A. P. Møller - Mærsk har i 2021 igangsat et aktietilbagekøbsprogram på 64 mia. kr. frem til 2025.

Udbytte er selskabernes måde at give ejerne - dvs. aktionærerne - en andel i årets overskud. Med udbytteaktier får du dermed et afkast, uden at du skal sælge aktien. Det kan du læse mere om her.