Henter kommentarer

Vil forlade Rusland – men danske virksomheder havner i mareridt


Danske virksomheder, der opererer i Rusland, har et massivt pres på deres skuldre om at forlade landet.

Men nu fortæller en række danske virksomheder, at de potentielt overtræder EU-sanktioner ved at sælge deres russiske forretning. Det kan man læse i Børsen.

Grunden er, at EU har sanktioneret en lang række produkter, der hverken direkte eller indirekte må sælges til Rusland. Det omfatter alt fra rosenbede, kaviar, til dyre kaffemaskiner og maling. Og netop malingkoncernen, Flügger, er en af virksomhederne, som lige nu sidder i klemme. Det fortæller koncernens chefadvokat, Torben Dehlholm, til Børsen:

»Både vores eksterne advokater og Erhvervsstyrelsen bekræftede, at det ifølge deres opfattelse vil være en overtrædelse af EUs sanktioner, hvis vi frasælger vores selskaber i Rusland,« skriver chefadvokaten i en mail til mediet.

Læs også: Stjerneinvestor får ja – aktien fortsætter himmelflugt

Læs også: Han stod bag vild aktievinder – nu kaster han sig over nyt selskab