Vild udvikling: Danske folkeaktier sendt ud i kursbrag

En række af de allermest populære danske aktier er blevet sendt ud i et kursbrag i torsdagens børshandel.
Det er i en grad, så der er blevet rykket alvorlig rundt på værdierne på det danske aktiemarked. I toppen af det vigtigste dansk aktieindeks, C25-indekset, finder vi tre store sundhedsaktier, der steg markant.
Selv om Zealand Pharma steg mest, så er det især Novo Nordisks stigning, der vækker opsigt.
Novo Nordisk øgede sin markedsværdi med svimlende 319 mia. kr. Det er voldsomt, understreger Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning til Berlingske.
»Jeg må indrømme, at det efterhånden er ved at være svært at bevare jordforbindelsen, når det kommer til Novo Nordisk,« siger han.
»I dag er aktien steget mere end værdien af Danske Bank eller Mærsk. Det er et niveau, jeg regnede med, at Novo Nordisk kursmæssigt ville ligge på om nogle år. Det er vildt.«
Dagens fem mest stigende:
- Zealand Pharma +9,27 pct.
- Novo Nordisk +8,33 pct.
- Bavarian Nordic +5,81 pct.
- NKT +2,77 pct.
- Pandora +1,93 pct.
Dagens fem mest faldende:
- Ørsted -1,54 pct.
- DSV - 0,47 pct.
- Rockwool 0,00 pct.
- Jyske Bank +0,11 pct.
- Nordea +0,15 pct.
Læs også: Zealand Pharma-aktien følger trop og springer op - det kunne forklare det
Læs også: Novo Nordisk-aktien på himmelflugt - nu større end et af de vildeste amerikanske børseventyr

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner