Henter kommentarer

'Vild udvikling' og 'hammerpositivt' – stort inflationsfald vækker opsigt


Det er en vild udvikling, som inflationstallene fra eurozonen viser torsdag formiddag.

Det fortæller Oskar Barner Bernhardtsen, som er investeringsstrateg i Saxo Bank.

Inflationstallene for eurozonen viste et større fald i priserne end ventet. Læs mere her.

Han påpeger dog, at tal fra Italien og Tyskland på forhånd havde indikeret et fald, men alligevel vækker faldet opsigt hos investeringsstrategen.

»Jeg synes dog stadig, at udviklingen er ret vild. Faktisk er faldet det største på månedsbasis siden start 2020, så det siger noget om hvor hurtigt inflationen rasler ned i EU lige nu. Den korte konklusion er, at vi er meget tæt på at være i mål med 2 pct.-målet i Europa, og at det højst sandsynligt vil være nået i løbet af december og januar,« skriver Oskar Barner Bernhardtsen.

Cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, stemmer i koret af positive reaktioner på det overraskende store inflationsfald.

»Inflationen falder meget mere end ventet, og kerneinflationen stryger også ned. Det er intet mindre end hammerpositivt. Det giver ro på renterne og understreger, at ECB ikke har et akut behov for at hæve renten yderligere,« skriver Jeppe Juul Borre.

Oskar Barner Bernhardtsen vurderer, at rentefald fra centralbankerne måske kan komme på tale tidligere end ventet.

»Måske julesnakken kommer til at omhandle faldende renter i Europa allerede i Q1 2024,« skriver Oskar Barner Bernhardtsen.

Læs også: Ny udvikling puster liv i håbet: 'En lettelse for boligejerne'

Læs også: