Torsdagens markante kursstigninger i USA vækker undring i markedet.
Investorerne endte efter et opsigtsvækkende stemningsskift med at købe kraftige op i amerikanske aktier, selvom inflationstallene i USA var højere end ventet. Der er dog forskellige bud på, hvorfor investorerne endte med at købe kraftigt op i aktierne.
Selvom aktierne først faldt, endte det brede S&P 500-indeks med at stige 2,6 pct., det teknologitunge Nasdaq-indeks steg 2,2 pct., og det tunge Dow Jones-indeks steg 2,8 pct..
Udviklingen kan ifølge Nordea forklares med, at selv om inflationstallene var højere end ventet, så var investorerne alligevel ikke nær voldsomme som investorerne havde frygtet.
»Umiddelbart er det svært at forklare, hvorfor overraskende høje inflationstal fra USA skal give anledning til så stor en fremgang på aktiemarkederne. Men det kan skyldes, at nogle investorer måske havde frygtet en endnu større stigning i kerneinflationen,« lyder det fra Nordea.
Det pludselige stemningsskift har også vakt opsigt hos Handelsbanken, der fremhæver, at inflationenstallene først fik investorer til at sælge ud af aktierne:
»S&P 500 i USA kom dog senere stærkt igen, hvilket blandt andet blev forklaret med, at indekset havde ramt et teknisk købsniveau på 50 pct. under stigningen i løbet af pandemien, derudover var der forklaringer såsom bedre end frygtet indtjeningsrapporteringer samt en short-covering,« lyder det i en kommentar fra cheføkonom Jes Asmussen og seniorøkonom Rasmus Gudum-Sessingø.
Short-covering dækker over, at investorer, der satser på kursfald, opgiver deres sats. Når det sker, køber de op i aktierne. Det kan du læse mere om her.
Hos Richard Bernstein Advisors vurderer man ifølge Bloomberg News, at spekulanter, der havde satset på kursfald, lukkede deres positioner og dermed købte op i aktiemarkedet.
»Der kan være tale om en vis kortvarig dækning, men der er også en masse, som var priset ind,« siger Michael Contopoulos, direktør for fast indkomst hos Richard Bernstein Advisors, skriver Marketwire.