I lang tid har DSV-aktien været det danske aktiemarkeds ukronede konge, når man kiggede på samlet afkast på længere sigt.

Men Mærsk-aktien begynder at true den position efter en periode, hvor aktien er stormet frem. 

Rederiaktien har nemlig nu smidt DSV af pinden, som den bedste danske aktie de seneste 10 år.

Siden august 2016 har DSV haft et samlet afkast med udbytter på knap 340 pct. I samme periode har Mærsk leveret et samlet afkast på 433 pct.

Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, kalder denne udvikling for 'vild.'

»Udviklingen illustrerer ikke kun, at Maersk-aktien har sejlet som en speedbåd i 2026, men også at der er mange investorer i DSV, som venter på en succesfuld integration af DB Schenker,« skriver han i en kommentar tirsdag morgen.