Mandag går startskuddet til Millionærklubbens Aktiespil, hvor danskerne kan kæmpe om rejser, luksusmiddage, gavekort - præmier for mere end 600.000 kr. Førstepræmien er på hele 200.000 kr.
Se præmierne her - tilmeld dig her.
En af dem, der deler sine råd til, hvordan man kan stryge til tops, er investor Christian Jain Kongsted, der lever af at investere og har mere end 13.000 mennesker til at kopiere sine handler på handelsplatformen eToro.
Hans første råd er enkelt, men vigtigt: Forstå spillet og læs reglerne.
»Du skal læse reglerne. Du kan ikke vinde, hvis ikke du kender de formelle krav – og der kan være masser af ting, som man skal være opmærksom på,« siger han.
Læs også: GUIDE: Sådan spiller du Millionærklubbens Aktiespil – trin for trin
Et eksempel er, at handler i spillet først gennemføres 15 minutter efter, at de er lagt ind, hvis børsen er åben. Du får altså ikke handlet til den pris, som aktien står i lige nu, men til den pris, som den har om 15 minutter. Det gælder også, når du sælger aktier.
Derudover handler det ifølge ham om at få et ordentligt overblik over hele investeringsuniverset:
»Ellers kommer man til at gå med de ideer, som man kender i forvejen. Hvis man vil vinde, nytter det ikke bare at købe Novo, for det gør alle andre også,« siger Christian Jain Kongsted.
I aktiespillet kan man handle i danske, svenske, tyske samt amerikanske aktier.
Aktiespillet skydes i gang 25 august og løber de følgende otte uger. Du kan tilmelde dig ved at trykke her.
Læs også: Dyst mod Millionærklubbens eksperter i 'Millionærklubbens Aktiespil'
Læs også: Tidligere vinder af aktiespil: Sådan vandt jeg guldet

