Vind præmier for en kvart million helt uden risiko: Her er strategens bedste råd til populært spil


En kvart million kroner i kontanter. Det er, hvad der venter vinderen af Millionærklubbens aktiespil, som skydes i gang på mandag. Du satser ikke én eneste af dine egne kroner og øre, men du kan vinde præmier for mere end 500.000 kr.
Aktiemarkedet er lavet til en ting, og det er at tjene penge. Det kan du få del i på mandag, når Millionærklubbens aktiespil skydes i gang. Her starter alle med én million fiktive kroner, og jagter førstepræmien på 250.000, helt og aldeles ægte, gangbare danske kroner.
Tilmeld dig aktiespillet her
Euroinvestor har spurgt investeringsstrateg i PFA, Tess Koggersbøl, om hendes bedste råd til nye spillere, og hvad du kan lære, inden du kaster dine egne, rigtige penge i markedet.
»Det, som spillet særligt kan lære dig, er, hvordan afkast og risiko går hånd i hånd. Balancen mellem de ting, er noget af det vigtigste, man som investor skal kende,« siger Tess Koggersbøl.
Afkastet er afgørende for at placere sig i fronten af spillet.
Et afkast er ganske enkelt det samlede beløb, du enten tjener eller taber på din investering.
Det beløb hænger sammen med den risiko, du tager. Desto flere penge du sætter i en aktie, desto højere kan det beløb blive, men på samme tid er der en chance for at miste det hele.
»I aktiehandlen skal man altid huske, at hvis du lægger alle æg i én kurv, så kan det jo gå sindssygt godt, og du kan få et super højt afkast, men det kan også gå rigtig dårligt. Det gælder i spillet, såvel som i virkeligheden,«
Det er netop det, spillet gælder om. At finde og købe de aktier, der kan give det bedste afkast, så du ender med flest penge i din fiktive konto.
»Mit klare råd lyder, at man skal spille spillet, lære af de fejl man begår og tage lærdommen med ud på det rigtige marked. Det er det, jeg selv ville tage med fra det, hvis jeg var ny i investeringsverdenen,« siger Tess Koggersbøl.
Uanset om du vil lege forsigtig nybegynder eller kaste dig ud i hæsblæsende daytrading, har Tess Koggersbøl et sidste klart råd, inden startskuddet lyder mandag:
»Gør det klart fra start, hvad din strategi er, hvordan du vil vinde, og hold så fast i det.«
Læs også: Lau Svenssen om sin strategi i aktiespillet: Vær så kompakt som muligt