Aktien i den tyske bilproducent Volkswagen stiger med 1,9 pct. til 70 euro mandag morgen.

VW-aktien stiger i kølvandet på offentliggørelsen af en plan om en ny produktionsfacilitet i den amerikanske stat, Georgia.

Den nye fabrik forventes at koste op mod 4 mia. dollar, lyder det fra AL Sydbank i bankens morgennyhedsbrev Aktiepil.

På fabrikken skal der efter planen produceres Audi SUV'er som Q9 og Q5.

Til fabrikken forventes der at skulle ansættes 4.500 medarbejdere, når produktion er på fuld kapacitet, hvilket er på op imod 200.000 biler pr. år, skriver banken.