Volvo Car-aktien dykker efter regnskab: Kina tynger stemningen


Volvo Car-aktien får massive kurstæsk af investorerne denne fredag.
Selskabet har netop været ude med friske tal, og her melder man om en markant svækkelse af det kinesiske bilmarked.
Det fremgår af selskabets regnskab for andet kvartal.
»I dette meget udfordrende eksterne miljø gjorde vi fremskridt med vores strategiske tiltag. Det giver os momentum og tro på, at andet halvår vil blive bedre sammenlignet med de første seks måneder,« lyder det fra topchef Håkan Samuelsson.
Omsætningen lander i kvartalet på 77,7 mia. svenske kr., hvilket er markant under markedets forventning, der lød på 82,6 mia. svenske kr.
Indtjeningen pr. aktie lander dog en smule højere end ventet.
Det er især salget af biler i Kina, men også Europa, der skuffer forventningerne, viser data fra Bloomberg.
Volvo Car-aktien falder med næsten 9,4 pct. i skrivende stund.,
Læs også: Nu stiger gebyrerne i ny storbank: Rammer over en million danskere