De amerikanske aktier var mandag fra start for femte handelsdag i træk på vej mod kursfald. Markedet har hen mod lokal frokosttid dog rettet sig og er endda kravlet let i plus, trukket af flere teknologinavne, og selv om markedsrenterne fortsætter opad med den tiårige statsrente i sit højeste niveau i 16 år.
Investorerne sunder sig stadig oven på sidste onsdags melding fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der på trods af en fastholdelse af renten i 5,25-5,50 pct. signalerede, at den vil holde sin rente højere i længere tid, og at markedet kan vente færre rentesænkninger til næste år.
Læs også: Se tallene: Så meget kan huspriserne stige efter nye boligskatter
Det brede marked, målt på S&P 500-indekset, stiger kl. 12.05, lokal tid i New York, 0,2 pct., mens Dow Jones falder marginalt, og Nasdaq vinder 0,2 pct.
S&P 500-indekset er dog stadig faldet med mere end 2,5 pct. siden centralbankens rentemelding i onsdags.
»Indtil videre har obligationsinvestorerne betalte den største pris, men dyre aktier med vurderinger baseret på lavere renter kan i tiltagende grad være sårbare,« skriver Lisa Shalett, investeringschef hos Morgan Stanley Asset Management, i en kommentar ifølge Bloomberg News.
Med til at øge frygten for ny vækst i inflationen og dermed højere renter i længere tid er olieprisens stigninger den senere tid. Mandag sætter den sig lidt, men alligevel er det i S&P 500 alligevel energisektoren, som klarer sig bedst med et plus på 1,1 pct., mens cyklisk forbrug vinder 0,6 pct. og it løftes 0,2 pct.
Læs også: Markedsstrateg advarer mod særligt marked: Aktierne er ikke fulgt med op
I den anden ende bakker forsyning mest med 0,8 pct., mens dagligvarer mister 0,4 pct., og kommunikationsservice sætter sig 0,1 pct.
Blandt de store navne er der spredte grønne lyspunkter med et plus til Amazon på 1,7 pct. Detailkæmpen har indgået en aftale om at investere 4 mia. dollar Anthropic, der gør sig inden for udvikling af kunstig intelligens, og som til gengæld vil flytte sine løsninger til Amazons cloud-platform.
I samme sektor, cyklisk forbrug, har elbilproducenten Tesla desuden vendt et minus til et plus på 0,2 pct.
Inden for it vinder chipkæmpen Nvidia også frem med 1,4 pct., mens Apple stiger 0,8 pct. Microsoft falder imidlertid stadig 0,2 pct.
Mens der er fald til storbanker som JPMorgan Chase på 0,5 pct. og til Bank of America på 0,4 pct., så stiger oliekæmpen Exxon Mobil med 1,0 pct. og Chevron med 1,2 pct.
Læs også: Bestyrelsesmedlem i dansk fodboldklub køber aktier for 885.000 kr.
På nyhedsfronten har de strejkende forfattere i Hollywood indgået en ny lønaftale med filmproducenterne. Det til trods falder filmselskaber Warner Bros Discovery og Paramount Global begge til bunds i hovedindekset med 3,5 og 2,0 pct., ligesom Walt Disney sætter sig 0,7 pct., mens Netflix dog vinder 0,8 pct.
Inden for cyklisk forbrug sætter Nike sig også med 0,1 pct., da Jefferies har sænket sin anbefaling af sportstøjsproducenten til et neutralt niveau på grund af udsigt til mere klemte forbrugere og udfordringer på det kinesiske marked.
Finanshuset har også taget kniven til anbefalingen af Foot Locker, der mister 2,0 pct.
En del af mandagens bekymring kommer kommer fra Kina, hvor den kriseramte og gældsplagede ejendomskæmpe China Evergrande er løbet ind i problemer med sin planlagte restrukturering, og nervøsiteten fra det rammer andre kinesiske aktier, og derfor falder Golden Dragon-indekset med Kina-selskaber noteret i USA mandag med 1,0 pct
Læs også: Aktiestrateg advarer mod udviklingen: De her aktier er sårbare – kan blive mindre værd
Læs også: Stor dansk aktie hæves til "køb" hos amerikansk storbank
.\˙ MarketWire