Aktierne har været sendt ud i markante udsving den seneste tid.
Det har skabt en usikkerhed blandt investorer, der får en Wall Street-veteran til at komme med sit bud på, hvad du bør gøre nu. Mark Mobius fremhæver hvilke aktier han ville vælge og fremhæver to helt konkrete selskaber.
Midt i markedsuroen advarer den erfarne investor om en blinkende advarselslampe, skriver CNBC. Der er tale om den vigtig økonomisk indikator, M2-pengetilførslen i USA. M2 dækker over de penge, som er i omløb i økonomien, inklusive kontanter og penge på bankkonti,
Mængden af de penge er faldet med omkring 3,21 pct. siden toppen i april 2022, advarer Mobius, der er en anerkendt investor, økonom og forfatter.
Han står i spidsen for Mobius Capital Partners og har over 40 års erfaring inden for investering, primært i Asien og Latinamerika. Han tilgang til markedet gør, at han har holdt øje med et fald i pengetilførslen.
Det kan ifølge ham betyde, at der er færre penge til rådighed til at drive økonomien. Det kan få konsekvenser for den økonomisk vækst og aktiemarkederne.
Mobius advarer om, at hvis M2-pengetilførslen ikke holder trit med den økonomiske vækst, kan der blive mindre kapital til rådighed for forbrug, hvilket har været en drivkraft for den økonomiske ekspansion og bull-markedet på Wall Street.
Mobius opfordre til, at du som en investor sørger for at have kontanter, som du er klar til at købe aktier for.
Det kan i hans øjne være en idé at have kontantallokering på helt op mod 20 pct. i den nuværende markedssituation.
»Nu er det tid til at opbygge kontanter og lave din research — kig efter virksomheder med lav eller ingen gæld, moderat indtjeningsvækst og højt kapitalafkast, og gør dig klar til at komme tilbage på markedet,« forklarer han i et blogindlæg.
Han anbefaler at fokusere på virksomheder med lav eller ingen gæld, moderat indtjeningsvækst og høj kapitalafkast.
Kapitalafkast viser, hvor effektivt en virksomhed investerer sin kapital for at skabe overskud. Jo højere kapitalafkast, desto bedre er virksomheden til at få noget ud af de penge, den har investeret.
»Virksomheder med svage regnskaber, lav eller ingen indtjeningsvækst og høj gæld vil få alvorlige problemer,« spår han.
Selvom han stadig ser muligheder i teknologisektoren, bemærker han, at mange teknologivirksomheder er blevet overhyped og nu er overvurderede.
Især chipindustrien står over for en mere konkurrencepræget fremtid, især for de avancerede chips, som Nvidia og andre har stor efterspørgsel efter.
»TSMC, United Micro og andre vil stadig klare sig ganske godt. De vil tjene flere penge, men konkurrencen fra Kina vil blive intens,« forklarer han.
I slutningen af juli dykkede de toneangivende amerikanske aktieindeks - S&P 500 og Nasdaq - til det laveste niveau siden 2022. Aktierne har siden da genvundet noget af tabet.
Mark Mobius har skrevet flere bøger, der rummer hans erfaringer og indsigt i investeringer. Han har desuden skrevet 'The Little Book of Emerging Markets', der giver en introduktion til investering i spirende vækstmarkeder, de såkaldte emerging markets-lande. I bogen udfordrer han udfordrer den almindelige opfattelse af inflation som en negativ økonomisk faktor. I stedet fremhæver han de potentielle fordele ved deflation, som ofte bliver set som en mere alvorlig trussel mod økonomien.
Mark Mobius har blandt andet skrevet 'Inflation Myth and the Wonderful World of Deflation: An Investment Framework for Predicting the Future Inflation'
Han har også skrevet bogen 'Passport to Profits', der også handler investering i emerging markets-aktier. "The Little Book of Emerging Markets" er en letlæselig introduktion til investering i fremvoksende markeder, mens "Passport to Profits" er en mere dybdegående guide baseret på Mobius' personlige erfaringer og strategier.

