De store amerikanske teknologiaktier AppleAlphabetMicrosoftMeta PlatformsNvidiaTesla og Amazon har som gruppe klaret det markant bedre end det generelle amerikanske aktiemarked siden slutningen af 2019. 

Men det er ikke sikkert, at den udvikling vil fortsætte. Derfor giver det heller ikke mening at have en 'overvægt' i teknologiaktierne længere. 

Sådan lyder det fra Wall Street-veteran Ed Yardeni, der står bag analyseselskabet Yardeni Research ifølge Bloomberg

Han har efter 15 år med anbefalingen 'overvægt' på sektorerne 'kommunikationsservices' (hvor Alphabet, Meta Platforms og Netflix er blandt de største aktier, red.) og 'information technology' (Nvidia, Apple og Microsoft, red) sænket den til markedsvægt. 

En anbefaling om overvægt betyder groft sagt, at en strateg eller et finanshus mener man bør have flere aktier i en given sektor eller selskab, end den normalt marked. Det er en positiv anbefaling, der i praksis svarer til en købsanbefaling, da man er nødt til at købe flere aktier, end hvis man bare fulgte indekset. 

Ed Yardeni forventer, at der vil ske en udvikling i selskabernes indtjeningsevne, hvor flere mindre selskaber vil udfordre de store teknologigiganter. 

»Vi ser flere konkurrenter komme efter de lækre/attraktive profitmarginer hos Magnificent 7,« lyder det fra Ed Yardeni til Bloomberg. 

Han tilføjer også, at indtjeningsmarginerne og produktiviteten i selskaberne i resten af S&P 500-indekset vil stige over de kommende år - blandt andet på baggrund af udviklingen i ny teknologi. 

De amerikanske teknologiaktier Apple, Alphabet, Microsoft, Meta, Nvidia, Tesla og Amazon, der som gruppe går under navnet Magnificient 7, er steget mere end 600 pct. siden slutningen af 2019. I samme periode er det amerikanske S&P 500-indeks steget med 113 pct. 

Ed Yardeni mener nu, at investorerne bør have en overvægt i sektorerne 'industri', 'finans' og 'sundhed'. 

Millionærklubben

Højt at flyve, dybt at falde, men når det kommer til aktiemarkedet, ved ingen som bekendt med sikkerhed, hvor længe flyveturen varer, og om der overhovedet er mere luft til at bringe fartøjet endnu højere op. Millionærklubben ser på dagens åbningsniveauer og debatterer, om opturen synger på sidste vers eller stadig er fuld af liv. I studiet svarer HC Andersen Capitals aktiechef, Michael Friis Jørgensen, og Svenssen & Tudborgs chefanalytiker, Lau Svenssen, desuden på spørgsmål fra lytterne. Vært: Bodil Johanne Gantzel