Henter kommentarer

Wall Streets fem største aktier på vej mod nedturs-rekord


De fem største selskaber målt på markedsværdi på Wall Street er på vej mod deres største månedlige fald nogensinde.

Aktierne i Facebook, Amazon, Apple, Microsoft og Google har allerede tabt op mod 817 mia. dollar - svarende til 5227 mia. kr. - i markedsværdi i september. Det skriver MarketWatch på baggrund af tal fra Dow Jones Market Data.

I videoen ses udviklingen i markedsværdien pro anno hos FAAMG-selskaberne i USD. Grafikken er lavet via Flourish Studio.

Til sammenligning tabte aktierne 2719 mia. kr. i den måned, som hidtil havde rekorden for den største nedtur. Det var i oktober 2018.

Apple har indtil videre alene tabt 322 mia. dollar - svarende til 2022 mia. kr.  i september. Det skal dog ses i lyset af, at Warren Buffetts darling - siden aktierne stoppede deres fald i marts - har øget sin markedværdi med 934 mia. dollar. Det svarer til en stigning i markedsværdien på 5974 mia. kr.

Læs også: Chr. Hansen sælger naturfarve-division i milliardhandel

Læs også: Avis: Trump har ikke betalt indkomstskat i 10 af 15 år