Warren Buffett bag opsigtsvækkende skifte - har solgt aktie efter 17 år

Warren Buffett vender ryggen til Kina. Efter 17 år har via hans investeringsselskab Berkshire Hathaway solgt sin sidste aktie i elbilgiganten BYD.
Beslutningen om at forlade den kinesiske elbilproducent fuldstændigt understreger et opsigtsvækkende kursskifte hos 'Oraklet fra Omaha'.
Ifølge en indberetning er værdien af Berkshire Hathaways BYD-beholdning nu sat til nul pr. udgangen af marts, skriver CNBC. Det er et markant skifte fra udgangen af 2024, hvor aktierne stadig blev bogført til 415 millioner dollar.
Warren Buffett gik oprindeligt ind i BYD i 2008, hvor han via sit selskab betalte 230 mio. dollar for omkring 225 mio. aktier – dengang svarende til 10 pct. af hele virksomheden. Det blev starten på en af hans mest profitable investeringer uden for USA.
Efter at kursen var steget mere end tyvedoblet, begyndte Berkshire at sælge ud af sin position i 2022.
Warren Buffett har ikke forklaret i detaljer, hvorfor Berkshire begyndte at sælge, men i 2023 sagde han til CNBC, at BYD er et ”ekstraordinært selskab”, der er drevet af en ”ekstraordinær person”, men »jeg tror, at vi vil finde ting at bruge pengene på, som jeg vil have det bedre med.«
Nu er den sidste aktie solgt. Det sker på et tidspunkt, hvor BYD kæmper med udfordringer på hjemmemarkedet. Tesla-rivalen måtte i august se salget i Kina falde for fjerde måned i træk, og selskabet har skåret op til 16 pct. af sin salgsprognose ned til 4,6 mio. biler, ifølge Reuters.
Kvartalsoverskuddet faldt i øvrigt for første gang i tre og et halvt år, hvilket sætter spørgsmålstegn ved vækstmotoren i verdens største elbilmarked.



Mange ved det ikke - rammer over 60 pct.

Trump lider nederlag
