Efter et par års pause bringer investeringslegenden Warren Buffett sin kendte velgørenhedsauktion tilbage. Her kan vedkommende med det højeste bud vinde en eksklusiv frokost med nogle af finansverdenens og sportens absolutte sværvægtere.
Buffett har nemlig allieret sig med basketballstjernen Stephen Curry og iværksætteren Ayesha Curry, skriver CNBC.
Stephen Curry er kendt for at have vundet NBA-mesterskabet fire gange og er to gange kåret som ligaens mest værdifulde spiller. Den 38-årige superstjerne har spillet for Golden State Warriors gennem hele sin karriere.
Inden man sætter kryds i kalenderen 24. juni og drømmer om en plads ved middagsbordet med den prominente trio, skal man være opmærksom på, at det kræver ekstremt dybe lommer at vinde den særlige frokost.
I 2022 løb det samlede beløb for auktionen op i svimlende 123 mio. kr. Blandt de tidligere vindere finder man navne som hedgefondforvalter David Einhorn og Ted Weschler. Sidstnævnte er senere blevet ansat under "Oraklet fra Omaha" som investeringsdirektør i Buffetts eget selskab, ifølge mediet.
Læs også: 2,1 mia. kr. på vej til disse danskere
Læs også: Dansk børskæmpe sendt ud i voldsomt kursfald: Aktien nærmer sig attraktiv pris, vurderer analytiker
Millionærklubben Eksklusiv: Fremtiden er teknologisk - sådan investerer du ind i den
Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi?
De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender.
I løbet af aftenen bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer


