Zealand Pharma er flyvende: Det er der sket


Zealand Pharma-aktien er den mest stigende blandt de danske eliteaktier i tirsdagens handel.
Aktien i biotekselskabet stiger med over 5 pct., og den forøgede interesse fra investorernes side tilskriver Jesper Riisberg, der er børsmægler hos AL Sydbank, en ny analyse.
Det fremgår af et notat.
Den amerikanske storbank JP Morgan har været ude med en analyse, hvor man fortsat har en positiv anbefaling af aktien, der lyder på 'overvægt', skriver Jesper Riisberg.
En overvægt-anbefaling betyder, at storbanken vurderer, at aktien kan stige mere end resten af markedet, og derfor er en god købsmulighed.
JP Morgan mener, at Zealand Pharma-aktien kan nå en kurs på 435 kr. inden for de næste 12 måneder.
I øjeblikket handles Zealand Pharma-aktien til kurs 325, og derfor ser storbanken et potentiale på 34 pct.
Zealand Pharma-aktien er faldet tilbage med 23 pct. det seneste år.