Torsdag morgen har medicinalselskabet Zealand Pharma præsenteret nye tal for andet kvartal samt første halvår af 2023. 

Regnskabet viser blandt andet, at Zealand Pharma nu er klar til at sende sin fedmekandidat, som selskabet udvikler sammen med Boehringer Ingelheim til fase tre-forsøg. 

Det er forventningen at fase 3 forsøget vil starte i andet halvår af 2023, fremgår det af regnskabet. 

I forbindelse med regnskabet udtaler CEO Adam Steensberg: 

»De første seks måneder af 2023 har været fænomenale for Zealand Pharma med imponerende kliniske data fra vores fedmeportefølje. Vi ser frem til et begivenhedsrigt andet halvår.«

Omsætningen lander i første halvår på 24 mio. kr mod 34 mio. kr i første halvår af 2022. 

Driftsresultatet lander på -364 mio. kr. for første halvår. mod et resultat på -434.1 mio. kr. i første halvår af 2022. 

Tallen er justeret for ophørte aktiviteter.

Læs også: Dansk selskab har nyt fra lovende fedmekandidat

I juni måned kunne Zealand Pharma fremlægge positive resultater fra et fase to forsøg på et nyt fedmemiddel, som selskabet har under udvikling. Zealand Pharma samarbejder med den tyske virksomhed Boehringer Ingelheim om midlet, der muligvis kan være på markedet i 2025, hvis alt går som det skal. 

Det har investeringsøkonom hos Nordnet, Per Hansen, tidligere vurderet

Zealand Pharma har i 2023 afsluttet en aktieemission der gør, at selskabet kan holde sig kørende indtil midten af 2026. Det indbragte Zealand Pharma 1,5 mia. kr. 

I forbindelse med regnskabet skriver selskabet også, at det har gjort at man har kunnet på sit lån til Oberland Capital og at det nu er afsluttet. 

Det seneste år er Zealand Pharma-aktien steget med 63 pct.

Læs også: Disse aktier har sikret oliefondens milliardoverskud

Læs også: Novo Nordisk har været en himmelstormer - det mener analytikerne om aktien nu