Henter kommentarer

Zealand Pharma med nye data for fedmekandidat

Det danske biotekselskab Zealand Pharma har efter børsluk præsenteret friske toplinjeresultater fra sit 28-ugers fase 1b-forsøg med fedmekandidaten Dapiglutid med virkemidlerne GLP-1 og GLP-2.

I gennemsnit viste studiet et vægttab på 11,6 pct. efter 28 uger med en dosis på 26 mg.

95 pct. af forsøgsdeltagerne var mænd med en gennemsnitlig BMI på 28,5.

»Vi er meget opmuntrede over det imponerende vægttab med dapiglutid efter 28 uger, der ser ud til at være på linje med den mest effektive ugentlige GLP-1 receptor agonist-baserede terapi på markedet i dag, på trods af den næsten udelukkende mandlige og relativt slanke forsøgspopulation,« udtaler David Kendall, der er Chief Medical Officer hos Zealand Pharma.