Det danske biotekselskab Zealand Pharma gjorde tirsdag comeback efter mandagens hårde kurslussing. Det skete i generelt surt dansk aktiemarked. 

C25-indekset gik nemlig tilbage med 0,1 pct., tynget af flere børskæmper der var klædt i rødt. 

Zealand Pharma-aktien steg dog hele 10,5 pct., da investorerne fik appetit på aktien efter mandagens kurslussing. 

Her faldt aktien voldsomt tilbage efter næsten en femtedel af patienterne i et forsøg med selskabets potentielle lægemiddel survodutide stoppede i forsøget på grund af bivirkninger. 

Næstbedste C25-aktie tirsdag var Novonesis, der steg med knap 5 pct. og lukkede i kurs 383 kr. 

I bunden af indekset fandt man store navne som Vestas, DSV og Mærsk. 

Vestas-aktien tabte 3,3 pct., mens DSV gik tilbage med 2,5 pct. og Mærsk gik tilbage med 2,3 pct. 

Uden for indekset er det værd at nævne at juice-selskabet Bar Djus havde første handelsdag på børsen. Aktiekursen endte i 4,0700 kr. per aktie, hvilket var en stigning på 0,25 pct. i dagens handel. 

Du kan se hvordan det gik de danske aktier her

Millionærklubben

Det er noget af en kæp, der er smidt i det globale erhvervslivs hjul med lukningen af Hormuz-strædet, og selvom ingen synes i stand til at fjerne den her og nu, reagerer finansmarkederne fortsat relativt roligt. Millionærklubben tager bestik af situationen og debatterer verdens tilstand med chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg og investor og økonomisk kommentator, Steen Jakobsen. Hør også, hvordan de to erfarne finansfolk er kommet igennem året indtil videre. Vært: Bodil Johanne Gantzel