13 mar: Jyske Bank/CEO: Forsøger ikke at starte en budkrig om Nordjyske B..
14 mar: Kina: Let skuffende salg overskygges af høj produktion og investe..
13-03-2018 17:39:45

Prime Office FY: Stigende boligmarked sender overskuddet i vejret

Relateret indhold
17 maj - 
Prime Offices opkøb bidrager til pænt løft
23 mar - 
Aktier/tendens: Mærsk kan rammes af fortsat handels-akt..
28 dec - 
Aktier/åbning: Stille og svagt negativ start

Et boligmarked i fremgang og et opkøb var sidste år med til at øge resultaterne hos Prime Office, der tjener sine penge på at eje boliger i Nordtyskland.

Selskabet, der har ejendomme inden for beboelse, kontor og erhverv, kommer ud af 2017 med et overskud på bundlinjen på 132,9 mio. kr., hvilket er en fremgang fra 107,3 mio. kr. året før.

Resultat er trukket kraftigt op af, at værdien af Prime Offices ejendomme er steget med 75,8 mio. kr. i løbet af året.

Den primære drift af selskabet viser også fremgang, da overskuddet før værdireguleringer er øget til 57,1 mio. kr. fra 47 mio. kr. i 2017, mens omsætningen steg knap 7 mio. kr. til 114,2 mio. kr.

Selskabet købte i slutningen af sidste år selskabet MC Property Fund, som indgår i resultaterne for lidt over en måned af 2017.

- Efterspørgslen efter boliger er stor, og huslejerne i Tyskland stiger fortsat. Vi er meget komfortable med en investering i Europas største og stærkeste økonomi, siger administrerende direktør Mogens V. Møller i en kommentar til regnskabet.

- Med en solid kapitalstruktur og langfristet realkreditfinansiering, afdækket med rentesikringer for cirka 70 pct. i en årrække, er vi meget positive for den økonomiske udvikling, siger han.

For 2018 venter Prime Office en omsætning på over 145 mio. kr. og et overskud før skat og værdireguleringer på 48-67 mio. kr. Der bliver ikke udbetalt udbytte til aktionærerne for 2017.

Tabel for Prime Offices regnskab for 2017:

Mio. kr.

FY 2017

FY 2016

Nettoomsætning

114,2

107,3

Resultat af primær drift (EBIT)75

67,9

Resultat før skat

132,9

104,1

Nettoresultat

118,5

92,6

Udbytte

0

0

Prime Offices forventninger til 2018:

Mio. kr.

Ved FY 2017

Omsætning

145-163

Resultat før skat og værdireguleringer

48-67

/ritzau/FINANS