12 jul: Unibrew/Nykredit: Fransk opkøb passer perfekt - og løfter aktien
12 jul: Tryg/Mediobanca: Sænker anbefaling til "underperform"
12-07-2018 12:27:34

NKT taber ankesag om kartelbøde

Relateret indhold
21 sep - 
NKT/Jyske: Milliardprojekt nærmer sig - kursmålet løfte..
21 sep - 
NKT/Jyske: Løfter kursmålet med 10 kr. til 165 kr.
19 sep - 
NKT sælger alle sine aktiviteter inden for jernbanekabl..
Relateret debat
17 sep - 
Ak ja. Mon ikke snart shorterne afslutter deres bull tr..
17 sep - 
Oxford Asset Management reducerer til under 0,5% (13523..
10 sep - 
Systematica Investments Limited har reduceret til 0.89 ..

NKT og ti andre kabelproducenter har tabt en ankesag om en samlet kartelbøde på 302 mio. euro (2,25 mia. kr.), de blev idømt i 2014. Det skriver Bloomberg News.

EU-Kommissionen kom dengang frem til, at de 11 kabelselskaber havde ageret som et kartel fra 1999 og godt ti år frem.

NKT's andel af bøden var dog kun 3,9 mio. euro, svarende til cirka 29 mio. kr., mens Nexans og Prysmian fik de klart største bøder på henholdsvis 70,7 og 104,6 mio. euro. Sidstnævnte bøde blev delt med den tidligere ejer, Goldman Sachs.

Selskaberne delte ulovligt markeder og kunder imellem sig på et næsten globalt plan, så de kunne holde prisen på kabler oppe, konkluderede EU-kommissionen.

- Disse selskaber vidste udmærket, at det, de gjorde, var ulovligt. Det er derfor, at de har handlet forsigtigt og under stor diskretion. På trods af det og gennem fælles indsats af flere konkurrencemyndigheder rundt i verden har vi afsløret deres konkurrencebegrænsende aftaler og bragt dem til ophør, siger Joaquin Almunia, konkurrencekommissær i EU.

NKT bedyrede dengang, at selskabet ville kæmpe imod bødestraffen.

- Vi kan simpelthen ikke leve med den afgørelse, og derfor vil vi også forberede en anke af sagen, det er meget klart. Vi har nogle fuldstændigt klare regler for, hvordan vi agerer inden for det her, og vi har ikke medvirket i nogen former for karteller, sagde topchef Michael Hedegaard Lyng til Ritzau Finans i april 2014.

- Det kommer som en overraskelse, at vi bliver omfattet af det, om end vi jo også tydeligvis er en meget lille spiller og en meget lille fisk i det her, når man kigger på bødens størrelse. Nu må vi have domstolen ind over at se, om de ser på det med samme briller, som den administrative del af EU har gjort. Vi er i hvert fald lodret uenige, siger NKT-chefen.

NKT satte de 29 mio. kr. til side til bøden i regnskabet for 2014.

/ritzau/FINANS