14 sep: ALK-Abelló/Kempen: Reducerer til "sælg" og fastholder kursmål
14 sep: Medie: Trumps tidligere kampagnechef indgår forlig med Mueller
14-09-2018 15:27:54

Danske/analytikere: Amerikansk undersøgelse øger risiko for bøde - NY2

Relateret indhold
17:24 - 
KORR: Onsdagens aktier: Hvidvaskskandale kostede Danske..
17:05 - 
Onsdagens aktier: Hvidvaskskandale kostede Danske Bank ..
14:51 - 
Danske/analytikere: Usikkerheden om omfanget vil fortsæ..
Relateret debat
21:26 - 
@mortendrost, det tænker jeg da på. De samfundsmæssige ..
21:24 - 
Det er jo nok ikke det første, der vil ske, hvis det (o..
21:09 - 
En gang sludder og vrøvl - bedre held næst..

Efter at det kom frem, at amerikanske myndigheder angiveligt skulle være gået ind i sagen om Danske Banks hvidvask, har det højst sandsynligt øget risikoen for en bøde. Det mener aktieanalytikere, som Ritzau Finans har talt med.

Det var Wall Street Journal, som fredag kunne fortælle, at amerikanske myndigheder skulle været gået ind i sagen. Historisk set har amerikanske og britiske myndigheder været med til at udstede bøder i milliardklassen i andre sager om hvidvask.

- Det er klart, at når amerikanerne går ind og undersøger det, så øger det sandsynligheden i forhold til at se en bøde i milliardklassen, og det, at de har taget initiativ til det, mindsker ikke sandsynligheden, siger aktieanalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen.

Han bakkes op af sin kollega i Jyske Bank Simon Hagbart Madsen. Han vil dog ikke udtale sig om bødens størrelse, men han mener også, at risikoen for en bøde er højere efter amerikanernes involvering.

- Det er klart, at det øger sandsynligheden, for at der kan komme en bøde fra de amerikanske myndigheder. Det er de myndigheder, man har mest fokus på, fordi de historisk har afgivet de største økonomiske straffe, siger Simon Hagbart Madsen.

Han peger også på tidligere lignende sager, hvor blandt andet Deutsche Bank blev straffet af de britiske myndigheder med en bøde på 1,4 mia. kr. for hvidvask.

Selvsamme bank skulle ifølge den whistleblower, som indgav en klage omkring Danske Bank til de amerikanske myndigheder for mere end to år siden, selv have været en del af de mistænkelige transaktioner gennem Danske Banks estiske filial.

Analytikeren fra Jyske Bank mener også, at Danske Bank måske kan få samme behandling som sin tyske kollega.

- Jeg formoder, at der er flere myndigheder, som er dialog med Danske Bank, herunder selvfølgelig de danske og estiske. Vi så jo også de britiske myndigheder straffe Deutsche Bank, og Danske Bank kan sandsynligvis blive udsat for lignende, siger Simon Hagbart Madsen.

Mikkel Emil Jensen fra Sydbank nævner endvidere, at der har været usikkerhed om, hvorvidt amerikanske eller britiske myndigheder ville gå ind i sagen, og at en bøde i milliardklassen er blevet mere sandsynlig med tanke på lignende sager og med amerikanernes involvering.

- Sandsynligheden, for at vi ser en bøde i milliardstørrelsen, er steget væsentligt i forhold til, hvis de ikke undersøgte den, og jo flere myndigheder, der vil gå ind i sagen, jo mere stiger risikoen, siger Mikkel Emil Jensen.

Det er dog svært at spå om bødens størrelse, hvis der bliver en bøde overhovedet. Men de to analytikere er enige om, at involveringen fra de amerikanske myndigheder øger sandsynligheden for en bøde betragteligt.

Mikkel Emil Jensen mener, at der vil der være et klarere svar efter Danske Banks offentliggørelse af den interne undersøgelse onsdag den 19. september. Hvis omfanget er mindre end frygtet, kunne aktien reagere positivt på det, vurderer han.

Danske Bank-aktien falder efter historien 2,5 pct. og handles i 167,40 kr. fredag eftermiddag.

/ritzau/FINANS