Fra august måned og året ud kan 800.000 danskere se frem til at spare på deres elregning – uden at løfte en finger.
Det Norlys-ejede elnetselskab N1 har nemlig besluttet at kunderne ikke skal betale nettarif året ud. Det skriver Finans.
De 800.000 kunder i N1 kan i nogle tilfælde komme op og betale 1,05 kr. pr. kilowatt-time i nettarif, men det kommer de altså ikke til resten af året.
Læs også: Forbrugerrådet: Her får du den bedste opsparingskonto
Nettariffen er det man betaler, for at få transporteret strømmen hen til sin bolig. Samtidig går det også til elnetselskabernes drift af elnettet samt sikkerheden for, at der altid er strøm nok stikkontakten.
Med den gratis nettarif kan en gennemsnitlig familie med et gennemsnitligt elforbrug se frem til at spare omkring 930 kr., vurderer N1.
»Det går godt for vores ejer, og vi er glade for, at vi også kan lade det komme vores netkunder, som også er andelshavere, til gode. Ved at sænke tariffen til 0 kroner resten af året, giver vi den maksimale rabat til kunderne, som vi kan,« udtalte Jesper Barslund, der er bestyrelsesformand i N1 da besparelsen blev meldt ud i juni måned i en pressemeddelelse.
Bor man på Sjælland eller Fyn skal man dog kigge langt efter besparelsen. N1 dækker nemlig kun husstande i Jylland.
Læs også: Økonomer: Nok sidste renteforhøjelse i denne omgang
Læs også: Aktiechef: 'Ret imponerende at aktien ikke har bevæget sig mere'

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner