Et tilgodebevis i stedet for pengene tilbage.

Det er den praksis, sommerhusudlejningsfirmaet Dancenter har haft, hvis deres lejere af en eller anden grund alligevel ikke kunne få lov til at leje det sommerhus, de havde booket. 

Derfor har virksomheden fået en del vrede kunder på nakken, skriver TV 2

I stedet for at få deres penge tilbage, har de fået et tilgodebevis som kompensation. 

Men den fremgangsmåde er ikke bare dårlig service.

Den er også ulovlig. 

»Et tilgodebevis er på ingen måde godt nok. Det er direkte ulovligt ikke at refundere kunderne deres penge i tilfælde af en aflysning, og det skal ske inden for 14 dage, siger chefkonsulent i forbrugerstyrelsen Tænk, Vagn Jelsøe til TV 2.

Derfor er Dancenter nu gået i gang med at betale folk det fulde beløb tilbage.

Det fortæller business manager Peter Mortensen til tv-stationen.