Hele Europa er ramt af energikrise, men nogle lande er hårdere ramt end andre, og der ligger Danmark i top.

Det viser nye tal fra Eurostat, der har sammenholdt prisniveauet for el og gas i årets første seks måneder med samme periode året før, ifølge Finans.

Tallene viser, at Danmark er en af de lande, hvor elprisen procentvis er steget mest sammenholdt med året før – nemlig hele 57 procent. I den omtalte periode lød elprisen i Danmark på 45,6 euro for 100 kWh. I samme periode var prisen i Bulgarien på blot 10,9 euro per 100 kWh.

Også med i forhold til prisen på gas ligger Danmark i top, hvor 100 kWh kostede 16 euro i perioden, mens man i Kroatien kunne få samme mængde for 4,1 euro.

Læs også: Gasprisen dykker – derfor sker det

Læs også: Elprisen dykker – og det ser ud til at fortsætte