Henter kommentarer

Derfor kan aktiesparekontoen være god for dig: »Der er mange penge at hente ved at blive beskattet rigtigt«


Aktiesparekontoen er blevet et vaskeægte hit blandt de danske privatinvestorer.

Men er du stadig i tvivl, om den særlige opsparing er det bedste for dig og dine investeringer?

Så kan du her blive klædt på til at forstå alle fordele og ulemper ved aktiesparekontoen af Helle Snedker, der er kundedirektør i formueforvalteren Formuepleje.

Aktiesparekontoen blev indført i 2019 med det formål at styrke aktiekulturen i Danmark.

På kontoen betaler du kun 17 pct. i skat af dit afkast fremfor 27 eller 42 pct. på et almindeligt aktiedepot. Dog er der også den begrænsning, at der er et loft på kontoen, der i 2024 lyder på 135.900 kr.

»I princippet er aktiesparekontoen god for alle, som har en høj risikoappetit, og som har mere end fem år til, at de skal bruge deres penge,« mener Helle Snedker.

Læs også: 40.000 danskere har betalt skat af de samme penge to gange: Nu er der hjælp på vej

Især den lave skatteprocent kan være en kæmpestor fordel for ens investeringer.

For at illustrere det har Helle Snedker opstillet et regnestykke:

Hvis vi leger, at vi putter 100.000 kr. i en lang række forskellige investeringer, som bliver beskattet med en række forskellige procent – 0, 15,3, 17, 27, 37 eller 42 pct. i skat, som alle er skattesatser, der gælder i Danmark alt efter hvilket miljø, der investeres i.

Hvis pengene så får lov til at være investeret i 30 år og forrentes med 8 pct. om året, så ender de på alt mellem 390.000 kr. og 1 mio. kr.

»Der er altså ret stor forskel, og der er mange penge at hente ved at blive beskattet rigtigt,« forklarer Helle Snedker.

Ved en beskatning med 27 pct. som på et almindeligt aktiedepot ville pengene vokste til 549.000 kr., mens man med 17 pct. i skat, som du har på aktiesparekontoen ville de 100.000 kr. over 30 år vokse til 688.000 kr.

Læs også: Nyt år og et nyt overblik over privatøkonomien? Forbrugerøkonomen guider dig til at komme i gang

En anden vigtig pointe ved skatten på ens aktiesparekonto er, at den er lagerbeskattet.

Det vil sige, at man hvert år betaler skat, hvis ens aktier er steget i værdier – selvom man ikke har solgt ud af aktierne. Skatten hæves i januar det efterfølgende år på den konto, der er tilknyttet aktiesparedepotet. Når skatten er hævet, kan du indbetale et tilsvarende beløb på kontoen – selvom du allerede har indbetalt helt op til loftet. 

Alternativt kan du sælge noget af det du har investeret i, for at betale skatten. Flere handelsplatforme og banker har dog den funktion, at de gør det automatisk for dig ved at sælge ud af aktierne på kontoen for at dække skatteregningen, og dermed skal man ikke selv gøre noget.

På et almindeligt aktiedepot har man det, der hedder realisationsbeskatning. Altså at man først betaler skat, når man har solgt ud af sine aktier med gevinst.

For at understrege forskellen mellem et almindeligt aktiedepot og en aktiesparekonto, skal vi lige forbi endnu et af Helle Snedkers regnestykker.

Hvis man investerer 100.000 kr. i 10 år med 6,5 pct. i afkast på en aktiesparekonto, hvor der er 17 pct. i lagerbeskatning vil man efter de 10 år have 169.122 kr.

Men hvis man i stedet havde lavet den samme investering i et almindeligt aktiedepot på 27 pct. med realisationsbeskatning, så vil man efter 10 år og efter at have betalt skat have 164.031 kr. Dette gælder dog kun, hvis du ikke får udbetalt udbytter undervejs, for så beskattes disse løbende. 

Læs også: Flere penge på vej til særlig gruppe pendlere

I 2024 betaler du på et almindeligt aktiedepot betaler 27 pct. i skat for afkast op til 61.000 kr., og derefter hedder det 42 pct. i skat.

Og det giver sig selv, at jo længere tid der går – eller jo større afkast der genereres, jo større forskel bliver der, pointerer Helle Snedker.

Er forskellen værd at gå efter? Ja, mener kundedirektøren. 

»Alle penge sparet er tjent,« påpeger hun.

En sidste prik over i’et ved aktiesparekontoen, som vi ikke må glemme, er, at den er enkel.

»For mange investorer er enkelthed også vigtig. Selvom vi ønsker at være 100 pct. faktabaseret og rationelle, så er det i virkeligheden sjældent tilfældet. Der er meget andet end det rationelle, der fylder, når vi skal investere,« siger Helle Snedker.

Læs også: Du skal reagere nu – 'der er mange penge at spare'

Der er til gengæld også nogen, hvor det ikke giver mening at investere gennem en aktiesparekonto. En af dem er mindreårige.

Hvis lille Ib eller lille Yrsa får 100.000 kr. i dåbsgave, så kan de blive investeret i en blandet fond, der beskattes som kapitalindkomst.

»I de første mange år, så vil skatten på afkastet kunne blive betalt med deres frikort. Og dermed er skattebetalingen på 0 pct – og 0 pct. er trods alt bedre end 17 pct.,« forklarer Helle Snedker.

Hvis du vil blive endnu klogere på, hvordan du kan investere for dine børn uden at skulle betale skat, kan du læse mere her

Også ved en række andre tilfælde kan det give mening at investere gennem et almindeligt aktiedepot.

Læs også: Populært fradrag bliver næsten fordoblet: Så mange penge kan du bruge 

En af dem er, hvis man tidligere har tabt på ens aktieinvesteringer.

Det skyldes, at hvis man har solgt aktier med tab på et almindeligt aktiedepot, så får man et fradrag, som senere kan blive udnyttet til at dække den skatteregning, som man får, når man sælger aktier med gevinst.

Hvis du har solgt aktier med tab, så skubber du altså det her fradrag foran dig, forklarer Helle Snedker:

»Så kan det godt være, at du lige skal starte med at bruge det, før du investerer i aktier på en aktiesparekonto.«

Dette fradrag kan nemlig ikke udnyttes på aktiesparekontoen.

Generelt hvis du gerne vil styre din egen skat, så er aktiesparekontoen ikke god, da den som sagt er lagerbeskattet, mener Helle Snedker

Læs også: For tredje år i træk: Her er Danmarks bedste bank

Derudover er aktiesparekontoen heller ikke god for dem, der skal bruge deres penge indenfor de næste fem år eller til dem, der ikke har en høj risikoappetit, forklarer hun.

De vil måske hellere sætte deres penge i et mere lavrisiko aktiv som for eksempel obligationer, og dem kan man ikke investere i gennem sin aktiesparekonto.

Man kunne dog sænke sin risiko ved at splitte sin investering op mellem en aktiesparekonto og et almindeligt depot, forklarer Helle Snedker.

Hvis du for eksempel har 100.000 kr. som du gerne vil investere, så kan du sætte 50.000 kr. ind på din aktiesparekonto og investere dem i aktier, mens de resterende 50.000 kr. investeres i obligationer gennem et almindeligt depot.

På den måde får du samlet set en mellemrisiko, påpeger kundedirektøren.

Til sidst, men ikke mindst, så er der også den detalje, at du kun må have én aktiesparekonto og kun må indsætte 135.900 kr. på den.

Hvis du dermed har ramt det loft og fortsat har flere penge, du ønsker at investere, så kunne det være en mulighed at investere dem gennem et almindeligt aktiedepot, påpeger Helle Snedker.

Læs også: Vil du investere for dit barn helt uden at betale skat? Her er opskriften

Læs også: To særlige datoer har stor betydning for skatten på dine aktiegevinster