Regeringen vil have undersøgt om konkurrencen er god nok, ikke bare på dagligvarer, men også i den finansielle sektor.

Sådan lød budskabet fra statsminister Mette Frederiksen i et stort opslået interview i Politen 14. august, hvor statsministeren kridtede banen op for de afgiftslettelser på blandt andet chokolade, kaffe og el, som regeringsrepræsentanter siden gik i pressen med her op til regeringens fremlæggelse af sit finanslovsforslag fredag formiddag klokken 11.

Euroinvestor har bedt statsministeren svare på en række spørgsmål i forbindelse med hendes udmelding i Politiken.

Vi har bedt om svar på disse spørgsmål:

  • Hvilke dele af den finansielle sektor skal undersøges? Gælder det bankerne/pengeinstitutterne, realkreditinstitutterne, forsikringsselskaberne evt. andre aktører?

  • Hvad giver helt konkret statsministeren/regeringen anledning til at mene, at der er behov for en undersøgelse af, om konkurrencen er 'god nok' i den finansielle sektor. Er der konkrete eksempler, statsministeren/regeringen tænker på?

  • Hvem vil regeringen sætte til at undersøge, 'om konkurrencen er god nok' i den finansielle sektor?

  • Hvad er tidsplanen for den af statsministeren varslede undersøgelse af, 'om konkurrencen er god nok' i den finansielle sektor? Hvornår indledes dette arbejde, hvornår afsluttes dette arbejde, og hvornår offentliggøres resultatet af dette arbejde?

Statsministeriet har henvist Euroinvestor til Erhvervsministeriet.

I en skriftlig kommentar - der ikke forholder sig konkret til de enkelte spørgsmål - lyder det torsdag fra erhvervsminister Morten Bødskov:

»Der er ingen tvivl om, at konkurrencen i den finansielle sektor har det svært. Det skal vi gøre noget ved. For vi ved, at danskerne har svært ved at gennemskue, hvad der er op og ned i deres bankforretning. Derfor skifter kun meget få bank om året.«

Og videre:

»Det skader konkurrencen. Derfor er vi i regeringen ved at finde ud af, hvilke knapper vi kan skrue på for at styrke konkurrencen på området.«

Lyt til den seneste episode af podcasten Millionærklubben her: 

Podcast

Er der aktiemuligheder i mikrochip og satelitter? 

Millionærklubben hopper denne torsdag i 'det tekniske hjørne', da vi skal dykke ned i, om der kan gemme sig gode investeringsmuligheder i rummet. Med i studiet er nemlig adm. direktør i det danske sattelitselskab GomSpace, Carsten Drachmann, der fortæller om markedet og hvordan GomSpace passer ind.  Derudover skal vi også vende gårsdagens friske regnskab fra chipkæmpen Nvidia, og hvad det giver af signaler til markedet og investorerne.  Vi diskuterer også dagens meldinger fra blandt andet Per Aarsleff, og hvad der ellers rører sig i markedet.  Med i studiet er chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg samt porteføljeforvalter i Millionærklubben Lau Svenssen, samt adm. direktør i GomSpace Carsten Drachmann. Med på telefonen er investeringschef i aktiefonden Horizon3 Henrik Karlsen.  Vært: Adam Geil