Henter kommentarer

Forskudsopgørelsen lander om få dage: Her er de vigtige punkter

Camilla Schjølin Poulsen er privatøkonom i PFA.
Camilla Schjølin Poulsen er privatøkonom i PFA. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Blot fem minutter. Mere skal der ikke til, før du kan undgå et skattesmæk næste år. Det kræver blot et hurtigt kig på din forskudsopgørelse for det kommende skatteår. 

Det fortæller Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom hos pensionsselskabet PFA, som her deler sine bedste råd til, hvad du skal have styr på.

Om få dage kan mere end 5 millioner danskere se og rette deres forskudsopgørelse for det kommende skatteår, når Skattestyrelsen officielt åbner adgangen tirsdag den 11. november.

Forskudsopgørelsen bliver udregnet ud fra et gæt fra Skat, der tager udgangspunkt i ens årsopgørelse fra 2024.

Det er da også årsagen til, at man bør reagere, hvis noget har ændret sig siden da - eksempelvis hvis man er gået op eller ned i indkomst, er gået på pension eller købt og solgt bolig. Det kan også være, man er blevet skilt eller gift, har omlagt boliglån eller fået kortere eller længere mellem arbejdspladsen og hjemmet.

Lønnen må ikke stå for højt eller for lavt
Om man er på SU, på pension eller modtager løn, er det vigtigt at ens løn står rigtigt på forskudsopgørelsen.

»Det pudsige er nemlig, at man uforvarende kan oparbejde en skattegæld, både hvis man sætter indtægten for højt eller for lavt,« siger privatøkonomen, som forklarer, at det skyldes beskæftigelsesfradraget, kombineret med mellem- og topskattegrænsen

Ekstra mange bør tjekke indkomsten i år, peger hun på.

»Dels fordi mange har oplevet pæne lønstigninger i 2025, og dels fordi vi får helt nye grænser for mellem- og topskat fra årsskiftet,« forklarer Camilla Schjølin Poulsen.

En tommelfingerregel siger, at forventer man at tjene mindre end 497.000 kr. - omkring 41.400 kr. om måneden før arbejdsmarkedsbidrag - skal man passe på med at give sig selv et for stort fradrag.

»Derfor kan det måske være god ide at forskudsregistrere med en anelse lavere indkomst, så man ikke får mere i beskæftigelsesfradrag, end man har krav på,« siger privatøkonomen, der tilføjer, at effekten forstærkes næste år, hvor fradraget stiger til 12,75 pct. fra 12,3 pct., men max 63.300 kr.

Har man omvendt en månedsløn på mere end 58.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, kan der være fidus i at sætte den forventede indkomst lidt for højt, hvis man vil være sikker på at undgå restskat næste år.

Har man en løn imellem de to tal, betyder ændringer i indtægten ikke det store.

»I hvert fald så længe at man har tjekket, at de øvrige ting i forskudsopgørelsen stemmer med virkeligheden,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

Renteudgifter
Man bør også tjekke sine renteudgifter. Har man eksempelvis optaget nyt lån eller omlagt et gammelt, kan udgifterne til renter være sat for lavt eller for højt.

»Ret gerne tallet til noget mere retvisende, fordi i runde tal betaler Skat omkring 30 pct. af ens renteudgifter, og det kan være en mærkbar økonomisk hjælp, hvis boliglånet er blevet dyrere,« siger privatøkonomen.

Tjek, om fradragene ser rigtige ud
Selvom det kan være fristende at låne sig tilbage og gå ud fra, at der er helt styr på ens skattebetalinger, kan det være lukrativt at give sine fradrag et tjek. I hvert fald hvis man ikke vil snyde sig selv i skat. 

En del fradrag skal man nemlig selv registrere i forskudsopgørelsen - blandt andet kørselsfradraget, og service- og håndværkerfradraget.

Det er værd at være opmærksom på, at kørselsfradraget gives til dem, der har mere end 12 kilometer til arbejde - og det er uanset, om man tager cyklen, bilen eller toget.

»Som noget helt nyt i år, kan udvalgte studerende også opnå et befordringsfradrag, hvis de bor i yderkommuner eller småøer,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

Vigtigt for boligejerne
Boligejerne skal også være særligt opmærksomme på forskudsopgørelsen. Her fremgår nemlig både de samlede boligskatter og også størrelsen af ens eventuelle skatterabat.

»Skatterabatten beholdes permanent indtil boligen en dag sælges, og skal hverken indefryses eller tilbagebetales,« forklarer hun. 

Medmindre man selv har fravalgt det, indefryses fremtidige stigninger i boligskaatten automatisk, og der er renter på. Derfor er indefrysningen som hovedregel kun en god ide, hvis man har behov for flere penge i hverdagen, råder privatøkonomen til.

Har man planer om boligkøb i årets sidste tre måneder, kan man også allerede nu sikre sig, at ens nye bolig bliver registreret på opgørelsen.

»Ellers kommer man lynhurtigt bagud med boligskatterne, hvilket kan oparbejde en heftig restskat. Også sælger bør tjekke, at boligen er væk fra opgørelsen fra salgsdatoen, så man ikke opkræves for meget i skat,« siger Camilla Schjølin Poulsen.

Læs også: Sundhedsinvestor har penge på sidelinjen: Er klar til at købe op

Læs også: Ny stor bankfusion kan være godt for bankkunderne

Millionærklubben Eksklusiv: Når magtbalancer forskydes
2025 har i den grad rykket ved verdens tilstand, og særligt USA’s præsident, Donald Trump, har været med til at ryste posen og sætte globale magtbalancer i bevægelse. Men kan den slags nybrud overhovedet bringe reel og længerevarende udvikling med sig, eller er der snarere tale om en midlertidig storm i et glas vand? Onsdag den 26. november undersøger Millionærklubben verdens aktuelle økonomiske tilstand og debatterer, om tidernes skiften kan bidrage til nye og interessante investeringer.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske,
Steen Jacobsen, selvstændig investor, bestyrelsesmedlem og rådgiver,
og Thomas Thygesen, aktiestrategichef hos SEB.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer