Det har kostet dig dyrt som kunde. Du kan være gået glip af helt op mod 107.000 kroner.

Det står klart, når man ser på det afkast, som pensionsselskabet Velliv har leveret de seneste tre år i forhodl til konkurrenterne. Velliv har leveret markant lavere afkast, skriver Finans.

Kunder med middel risiko og aktiv forvaltning har fået et afkast på kun 8,8 pct., under halvdelen af, hvad PFA og Nordea Pension har leveret. For hver million kroner i opsparing har Nordea-kunder eksempelvis tjent 107.000 kr. mere end Vellivs kunder.

Vellivs fungerende investeringsdirektør, Thor Schultz Christensen, forklarer, at Velliv har leveret en utilfredsstillende performance, når det kommer til de investeringer, som pensionsgiganten håndplukker. Det har gjort ondt, fordi det er et produkt, som dækker 70 pct. af kundernes formue. 

Investeringsdirektøren lover dog forbedringer og fremhæver, at en ny strategi allerede viser positive tegn.