Bilproducenten Honda tilbagekalder omkring 780.000 biler.
Det sker efter, at adskillige Honda-ejere har rapporteret om et alvorligt problem.
Bilejere i Nordamerika har oplevet lugt af brændstof, og nu har Honda fundet årsagen: At bilernes højtryksbrændstofpumpe kan revne og lække brændstof.
Det skriver flere internationale medier herunder nyhedsbureauet Reuters.
En brændstoflækage i nærheden af en tændkilde kan øge risikoen for brand, oplyser Honda til den amerikanske myndighed for trafiksikkerhed, NHSTA.
Tilbagekaldelsen omfatter forskellige Accord-, CR-V Hybrid- og Honda Civic-biler, der er blevet solgt i USA og Canada fra 2023 til 2025.
I alt tilbagekaldes 720.000 biler USA og omkring 61.000 i Canada.
Honda oplyser, at forhandlerne vil inspicere de tilbagekaldte bilers højtryksbrændstofpumpe og om nødvendigt udskifte den med en forbedret udgave.
145 Honda-ejere har rapporteret om lugtgenerne, men ingen skulle være kommet til skade som følge af risikoen for brændstoflækager.
Danskernes forbrug af el er steget voldsomt, så for mange vil der være meget at spare på regningen. Ekspert Tue Patursson giver fem gode råd i seneste afsnit af Spar Kassen.
Lyt med på Spotify, Apple Podcast eller herunder:
