Inflationen i Danmark stiger markant ifølge de nyeste data fra Danmarks Statistik.
Prisstigninger på elektricitet er hovedårsagen til denne udvikling. Kerneinflationen, der ekskluderer energi- og fødevarepriser, viser ifølge tallene også en mindre, men betydelig stigning.
De stigende tal dækker dog over en anden historie, vurderer Danske Banks privatøkonom, Louise Aggerstrøm Hansen:
»Stigningen var forventet, og endte endda med at blive noget mindre end til de 2,5 procent, som vi havde forventet.«
»Den altovervejende grund til stigningen i inflationen er af teknisk karakter, og skyldes, at reduktionen i elafgiften fra første halvår sidste år nu ikke længere er i tallene. Og da inflationen måles som årsvækst, giver det et stort spring op. Ser vi på den sæsonkorrigerede månedsvækst i priserne er billedet et ganske andet, med et fald i priserne på 0,1 procent.«
Den overordnede inflation nåede 2,2 pct. i maj, op fra 0,8 pct. i april, primært på grund af højere elpriser. Kerneinflationen, som ekskluderer energi- og fødevarepriser, steg til 1,6 pct. fra 1,5 pct.
Det er første gang i otte måneder, at den overordnede inflation overstiger 2 pct.
»Trods den store stigning i maj er det stadig meget beskedent med prispresset herhjemme,« påpeger Louise Aggerstrøm Hansen og uddyber:
»Det er godt nyt for de danske forbrugere, for mens priserne kun stiger meget beskedent, så er lønvæksten helt oppe omkring 4-5 procent. Dermed er danskernes købekraft forbedret voldsomt det seneste år, og den tendens venter vi blot vil fortsætte. Og selvom der endnu er noget vej, før faldet i reallønnen fra 2022 er indhentet, så går det relativt hurtigt den rigtige vej.«
Det bør ifølge hende alt andet lige føre til et noget højere privatforbrug. Det er på trods af, at danskerne stadig er meget tilbageholdende med at omsætte reallønsfremgangen til øget forbrug.
Millionærklubben byder onsdag d. 19 juni indenfor til Millionærklubben Eksklusiv. Du kan møde holdet bag Millionærklubben i et helt særligt underholdende eksklusiv-arrangement. Der skal gøres status på panelets aktiekonkurrence her ca. 6 måneder inde i 2024, hvor de skal stå til ansvar for de valg, de tog, da året startede. Holder de fast i deres aktier eller hvilke aktier tror de på nu? Det kan du blandt andet få svar på. Din vært er Bodil Johanne Gantzel og du kan møde det faste hold, der består af Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet, Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital, Michelle Nørgaard, senior aktiestrateg hos Jyske Bank, Anders Bæk, civilingeniør, forfatter og privat investor med særligt fokus på teknologi og AI. Køb billetter her: https://www.euroinvestor.dk/nyheder/kommende-arrangementer
Læs også: C25-direktør stopper øjeblikkeligt


Derfor stiger Novo-aktien



Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner