Starten af august bød på et ordentligt gok i nøden til de danske pensionsopsparer.
På kort tid blev en stor del af årets ellers ganske pæne afkast tabt som følge af markant uro på de globale børser.
Alligevel har den forgangne måned, august, budt på fremgang for langt de fleste pensionsopsparer herhjemme. Det viser nye tal fra det uafhængige analyseinstitut, Analysehuset Nikolaj Holdt Mikkelsen.
»August startede dramatisk, men endte, målt på afkastene, ganske ædruelig,« lyder det fra Nikolaj Holdt Mikkelsen i et opslag på Linkedin.
Bedst er det gået for AP Pensions AP Bæredygtig, der i august har leveret et afkast på 2,1 pct. Omvendt er det gået værst for Industriens Pension, som er kommet ud af de sidste sommermåned med et afkast på -0,1 pct.
Tallene tager udgangspunkt i en opsparer med 15 år til pension, markedsrente og middel risiko.
Kilde: Analysehuset Nikolaj Holdt Mikkelsen
Afkast pr. 31. august 2024. Kundeafkast jf. F&Ps definitioner. Markedsrente, livscyklus 15 år til pension, mellem risiko. Afkast udover 12 måneder omregnet til årlige afkast.

