Når man taler om madspild, tænker man ofte på klimaet.
Men faktisk er det de sparede penge på bankkontoen, der vægtes højest ude i befolkningen.
Det afslørter en ny rapport fra Københavns Universitet, hvor 27 procent af danskerne svarer, at den vigtigste grund til at mindske madspild er, at de kan spare penge. Blot ti procent svarer, at de ønsker at passe på klimaet.
Det paradoks overrasker ikke Nordeas forbrugerøkonom, Ida Moesby, der selv har forsket i danskernes holdninger til madspild.
»Nu hvor fødevarepriserne er steget så meget, man kan se, at det betyder utroligt meget for folk, at de ikke smider maden og dermed pengene i skraldespanden.«
»Fødevarer er en helt basal vare, som vi alle skal have. Dem med de laveste indkomster bruger en forholdsvis stor andel af deres penge på mad - og der er ikke plads til et stort luksusforbrug. Derfor risikerer stigende fødevarepriser også at puste til uligheden, fordi det rammer dem med færrest penge hårdest,« siger forbrugerøkonomen til B.T.
Forskerne bag undersøgelsen har spurgt 1.948 repræsentativt udvalgte danskere, hvad de tænker om madspild, og hvad der kan få dem til at ændre deres vaner. En af dem, der har været med til at udarbejde resultaterne er Camilla Falk Rønne Nissen.
Hun fortæller til B.T., at klimaet for mange kan virke som noget, der er langt væk, mens dét at spare penge på ikke at smide mad ud, er meget tættere på danskerne.
»Klimaet er noget diffust og langt væk og pengepungen er tæt på, det er det, du kan mærke i hverdagen.«
»Det interessante er, at borgerne rent faktisk går op i klimaet, men det er ikke synligt på samme måde, som hvis man bruger en masse penge på mad og derefter smider det ud,« siger hun.
De unge mener ikke, at det er deres ansvar at undgå madspild
Hun fortæller, at der er en stor forskel på tværs af generationerne. Kun 27 procent af de unge mellem 18 og 24 år er helt enige i, at reduktion af madspild er den enkeltes ansvar. Omvendt er 50 procent af de ældre i aldersgruppen 60-64 helt enige i udsagnet om, at det må være den enkeltes eget ansvar.
Det kan handle om noget så konkret som madkundskaber.
Thomas Castberg, der er B.T.'s madekspert forklarer, at der ligger en helt generel kulturel kløft, når det kommer til madvaner og madspild.
»Hvis jeg skal være lidt hård, så handler det om, at unge nu til dags, generelt, er for dårlige til at lave mad.«
»Den ældre generation har været vant til at lave mad, og idealerne om at spare på det man har, er langt mere rodfæstet hos dem,« siger han til B.T.
Men ifølge ham, er der heldigvis nogle nemme metoder til at undgå madspild:
»Mad er matematik. Lær dig selv nogle formler, så du kan omsætte kolde elementer til varme. Lav brasede grøntsager eller kartofler, prop lidt salsa på og tilføj lidt Parma skinke eller kold kyllingebryst - så har du et velsmagende, hurtigt måltid.«
Han mener, at mange unge gør de daglige indkøb alt for komplicerede for sig selv. For ham handler det om at begrænse valgene i køkkenet.
»Noget af det værste er unges insisteren på at have det frie valg, for det har gjort dem ude af stand til at vælge. Når du køber ind, så vælg nogle simple elementer, som du ved kan bruges igen. Der kan være masser af penge at spare ved det,« understreger han overfor B.T.
Ifølge beregninger fra 2022 fra Nordeas forbrugerøkonom kunne den danske gennemsnitsfamilie spare op til 700 kroner hver måned ved at undgå madspild.
Det er beregnet ud fra, at de danske husstande det år brugte i gennemsnit 3.500 kroner på mad om måneden, mens 20 procent af det ifølge Fødevarestyrelsen ikke bliver spist - hvilket svarer til 700 kroner.
Karen-Elisabeth Gadtoft, kogebogsforfatter og instagrammer, afslører i denne episode af Spar Kassen, hvordan man kan lave gourmetmad for en slik. Hør for eksempel, hvad man kan bruge løgskaller til, og hvordan man kan invitere 10 gæster til lækker middag i weekenden til spotpris.
Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.