Så sluttede rentefesten - også for 31-årige tømrersvend Mikkel Andersen, der bor i rækkehus i Herlev med sin kæreste.

Indtil for nylig sad han med et F5-lån med en historisk lav renten lige omkring nul procent.

Men siden han optog lånet, er renten banket i vejret oven på energi- og inflationskrisen efter Ruslands invasion af Ukraine.

F5-renten toppede i januar 2024 med en rente på cirka 3,35 procent og er i dag faldet tilbage til lidt under 2,5 procent.

Og hvad gør man så, når F5-lånet skal refinansieres, og man som Mikkel Andersen samtidig går ned i indtægt, fordi han har lagt hammer og søm på hylden de næste tre og et halvt år for at læse til bygningskonstruktør?

Som tusindvis af andre F5-lånere har han vendt og drejet sine muligheder. Med en restgæld på cirka 1,9 millioner kroner, gør det en mærkbar forskel, om renten er nul eller 2,5 procent.

Mikkel Andersen overvejede både F1 og F3, som havde en lavere rente, end hvis han fortsatte med sit F5-lån. F-kort, der får ny rente hvert halve år, var også i spil, men omkostninger til låneomlægningen fra et flekslån til et F-kort-lån afholdt ham fra det.

»Vi har valgt at gå med et fastforrentet lån. Der er kun cirka et procentpoints forskel på et F5-lån og et fastforrentet lån,« siger han.

Den toneangivende faste, 30-årige realkreditrente ligger i dag på 3,5 procent, mens F5-renten ligger på knap 2,5 procent.

Da Mikkel Andersen og hans kæreste omlagde deres lån var det fastforrentede 4-procentslån lige akkurat stadig åbent med en kurs lige under kurs 100, mens 3,5-procentslånet lå og rodede i en uattraktiv og meget lavere kurs.

Med en kurs meget tæt på kurs 100 minimerede Mikkel Andersen og hans kæreste kurstabet i forbindelse med låneomlægningen.

»Der er stor usikkerhed i markedet, og vi ved ikke, hvilken vej renten vil gå fremover, så det var vigtigt for os at gå med den sikre løsning. Vi havde ikke lyst til at have en stor risiko. Renten var gået meget op, og det kan den jo gøre igen,« siger han.

For at kunne æde et rentehop fra cirka nul procent til fire procent, samtidig med at Mikkel Andersen gik fra fra en god, fast løn som faglært tømrer til studerende, valgte han og hans kæreste i forbindelse med låneomlægningen at gå fra et lån med afdrag til et lån uden afdrag.

»Det betyder, at vi sidder med stort set den samme månedlige ydelse med et fastforrentet lån uden afdrag, som vi før gjorde med et F5-lån med afdrag,« siger han.

I forbindelse med låneomlægningen fik Mikkel Andersen og hans kæreste foretaget en ny vurdering af deres hus, som var steget en del i værdi, siden Mikkel Andersen købte det tilbage i 2018 som 24-årig, nyudlært tømrersvend.

Med en højere vurdering faldt den såkaldte belåningsgrad i huset, og det betød, at bidragssatsen - det gebyr på lånet, man løbende betaler til realkreditinstituttet - faldt i forbindelse med låneomlægningen.

Som boligejer betaler man nemlig den højeste bidragssats i låneintervallet 60-80 procent, og den laveste bidragssats i låneintervallet 0-40 procent, mens man betaler en bidragssats midt imellem i låneintervalllet 40-60 procent. Jo større en andel af lånet, man kan få ind under det lave og det midterste låneinterval, desto billigere slipper man altså i bidragssats.

»Vores bidragssats blev en del lavere,« konstaterer Mikkel Andersen.

De voldsomt stigende boligpriser i og omkring København er ikke gået ubemærket hen op til den nyligt afholdt kommunalvalg.

Derfor rejser dette spørgsmål sig også: Hvordan kunne Mikkel Andersen som bare 24-årig - dengang som single - købe sig eget rækkehus i forstaden Herlev?

»Jeg har altid været fornuftig, når det kommer til penge. Som tømrer har jeg i en tidlig alder tjent fornuftig. Jeg var sparsommelig og boede før i en lille ejerlejlighed i Charlottenlund i et par år, som jeg tjente på, da jeg solgte den. Det betød, at jeg kunne lægge en udbetaling på cirka 20 procent, da jeg købte huset,« siger han.