Hele 3,8 millioner danskere kan den 25. april se frem til at få en pose penge tilbage fra Skat.
Men ifølge Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker, bør man ikke juble for tidligt, for det er i virkeligheden en rigtig dårlig forretning at have sin penge stående hos Skat.
Han kommer i stedet med tre gode råd til, hvad du i stedet burde gøre med dine penge, nederst i artiklen.
Problematikken bunder især i den manglende rådighed over egne midler, som ifølge cheføkonomen fører til en række oversete muligheder:
»Når du betaler for meget i skat, betyder det i praksis, at dine penge står rentefrit hos Skat i op til et år. Du har ikke rådighed over dem, og samtidig går du glip af et afkast, du kunne have fået andre steder,« fortæller han til B.T.
Den store udbetaling skyldes ofte, at mange danskere bevidst sætter deres forskudsopgørelse forsigtigt for at undgå et økonomisk smæk.
Jens Hjarsbech har fuld forståelse for behovet for tryghed, men han advarer mod at bruge Skattestyrelsen som en passiv opsparingskonto.
»Du kan ikke ringe til Skattefar og få dem udbetalt, hvis du pludselig har brug for dem,« fortæller Jens Hjarsbech.
Derfor mener han, at der findes langt mere lukrative alternativer for dine penge, uanset om du tænker på kort eller lang sigt. Eksempelvis at placere dem på bankkonti eller investere dem.
Her er det også vigtigt for Jens Hjarsbech at understrege, at det selvfølgelig ikke er helt ufarligt at investere, men at man med god sandsynlighed kan få pengene til at vokse.
»Over tid går markederne som regel mere op end ned, især hvis man spreder sin risiko. Og man kan investere løbende, for eksempel ved at sætte et fast beløb ind hver måned,« understreger han.
Hvis du vil have dine penge til at arbejde for dig i stedet for hos staten, får du herunder cheføkonomens tre bedste råd til, hvordan du optimerer din økonomi.
Sådan får du mest ud af dine skattepenge:
1. Sæt pengene på en opsparingskonto og få renteafkast
Mange danskere har mange penge stående på løn- og budgetkonti uden rente. Ved at flytte pengene til en opsparingskonto kan du få et renteafkast – i flere tilfælde omkring 1,5-2 procent afhængigt af binding.
2. Overvej investering, hvis tidshorisonten er længere
Har du en længere tidshorisont på tre år eller mere, kan investering være en mulighed. På den korte bane kan man godt tabe lidt penge, men over mange år kan afkastet være højere.
3. Afdrag på dyr gæld
Har du forbrugslån, billån eller anden dyr gæld, kan det ofte være den bedste ”investering” at betale noget af den af. Rentebesparelsen kan i mange tilfælde overstige, hvad du kan få i afkast andre steder.
Artiklen er oprindeligt udgivet på B.T.