Om retten siger madblogger, Fie Winther:
»Kartoffel lasagnen er en klassiker hos mig. Den er ofte på om lørdagen, da den giver de lækreste rester, og bare smager hammer godt dagen efter også. I en bradepande er der i hvert fald til to dages aftensmad til 4 mennesker, eller som en gæstemad, hvor man er 6-8 voksne mennesker. Den er lidt dyrere i indkøb, men som sagt er der også en del optioner heri. Vi plejer at supplere den op med en salat - det kan blot være en blandet fra Rema1000 til 20 kr. eller også hvis vi var nogle rester af grøntsager tilbage fra ugen, så bliver det til en byg selv salat. Med de priser der er i dag, så vil retten kunne laves uden tilbud fra Rema1000 til ca. 100 kroner til 4 mennesker. Her tages der udgangspunkt i, at en pakke fars koster 50 kr. så hvis man finder det på tilbud, så kan der trækkes yderligere fra prisen. Per person står retten derfor i ca. 12,50 kr. pr. mand.«
Kartoffel lasagne
150 g revet cheddar
500 g hakket oksekød
2 ds hakket tomat
1000 g kartofler
1 pk mornaysauce
1 stk løg
2 stk fed hvidløg
200 ml vand
1 stk oksebouillon
salt
peber
3 tsk oregano
fedtstof

Forvarm ovnen til 200 grader alm. ovn
Pil og skær løg og hvidløg i små tern
Brun kød (næsten færdigt!) i fedtstof
Tilsæt løg, oregano og hvidløg til kødet og rør rundt til alt kød er brunet
Tilsæt vand, hakkede tomater og oksebouillon, og lad det simre så længe som muligt. (på hurtige dage simrer mit i 10 min. ca. Men jo længere tid jo bedre.)
Smag til med salt og peber
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver - fordel dem en dyb bageplade.
Lagene er som følger: kartofler i bunden, så kødsovs ovenpå, så morneysauce (bland det gerne forsigtigt rundt).
Bag lasagnen i ovnen i 50 min. ved 200 g. alm. ovn
Mens lasagnen er i ovnen skæres en evt. lækker salat til lasagnen.
Når der er 25 min. tilbage af bagetiden fordeles revet ost på toppen.
