Nu bliver aktiesparekontoen endnu mere attraktiv: Så meget stiger den næste år
Er du blandt de hundredtusindvis af danskere, der investerer via aktiesparekontoen?
Så er der netop landet en god nyhed.
Torsdag har Skatteministeriet nemlig offentliggjort beløbsgrænsen for 2026, og fra det nye år kan du investere endnu flere penge på den attraktive investeringskonto, påpeger Jeanette Kølbek, der er privatøkonom i Nykredit.
Det officielle indskudsloftet på aktiesparekontoen stiger til 174.200 kr. i 2026 – det er en stigning på 8.000 kr. fra den nuværende grænse.
Læs også: Klar besked til 400.000 danskere: 'Det er meget, meget vigtigt'
Aktiesparekontoen så dagens lys tilbage i 2019, og formålet fra politisk hånd var at understøtte en større aktiekultur herhjemme.
Indskudsloftet lød dengang på 50.000 kr., men for hvert år er beløbet blevet hævet.
Aktiesparekontoen er særlig attraktiv, da man kun betaler 17 pct. skat på sit afkast, mens man i et almindeligt aktiedepot betaler enten 27 eller 42 pct.
Her skal man dog være opmærksom på, at skatten på en aktiesparekonto er lagerbeskatning, hvilket vil sige, at man betaler skat af sit afkast hvert år, mens man på et almindeligt aktiedepot først betaler skat af sit afkast, når man sælger sine aktier og altså realiserer sin gevinst.
Læs også: Saxo Bank og Nordnet i direkte duel: Her får du den billigste aktiesparekonto
Læs også: Hvilke aktier skal på aktiesparekontoen? Få ekspertens bud


Stor guide: 57 geniale gaver















