Der er to tidspunkter om året, hvor det giver særlig god mening at få styr på sin forskudsopgørelse: Ved årsskiftet og nu. Sådan lyder rådet fra privatøkonom i PFA, Camilla Schjølin Poulsen, som guider til, hvordan man kan undgå et smertefuldt skattesmæk – uanset om man er topskattebetaler eller almindelig lønmodtager. De to grupper skal nemlig opgøre deres løn forskelligt for at undgå en ekstra skattebetaling.»Man får intet ud af at betale for meget i skat, for man får stort set ingen rente på sit tilgodehavende. Omvendt er det aldrig sjovt at skubbe en stor skatteregning foran sig, og derfor giver det mening at se på sin forskudsopgørelse netop nu,« siger privatøkonomen og tilføjer:»Viser det sig, at man gennem året har betalt for lidt i skat, kan det blive en dyr regning, man står med og derfor kan det være rart at dele regningen ud over årets sidste måneder.«Fra Camilla Schjølin lyder det videre, at det paradoksalt nok, både kan udløse en restskat, hvis man tjener mere end ventet, men også hvis man tjener mindre end ventet.Forklaringen gemmer sig i beskæftigelsesfradraget, der omfatter de første 432.000 kr., man tjener om året.»Hvis ens løn er under dette beløb, og man ender med at tjene mindre end man har forskudsregistreret med, så har man fået for højt et fradrag og kan blive straffet med restskat,« siger Camilla Schjølin Poulsen.Derfor er en god hovedregel ifølge hende at forskudsregistrere en lidt lavere løn, end man forventer at tjene, hvis man regner med at hive 423.000 kr. eller mindre hjem.Er man topskattebetaler, skal man særligt holde øje med lønstigninger – og dem har danskerne ifølge friske tal fra Danmarks Statistik oplevet en del af i løbet af første halvdel af i år.Har man en månedsløn, der ligger over 53.400 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, og man ender med at tjene mere, end der fremgår af ens forskudsopgørelse, betaler man for lidt i skat og kan regne med at få et skattesmæk.»Her er det altså mere sikkert at budgettere med en lidt højere løn end forventet,« siger Camilla Schjølin Poulsen.For dem med en løn midt imellem de to førnævnte indkomstgrupper, der tjener mellem 35.300 kr. og 53.400 kr., kan have ro i sindet. Skatten justeres nemlig løbende automatisk for dem, fortæller privatøkonomen.Når man sidder med sin forskudsopgørelse i hænderne, kan det også være klogt, at finde ud af, om ens fradrag ser ud, som de skal.Her fremhæver Camilla Schjølin Poulsen fradraget for renter og befordringsfradraget – også kendt som kørselsfradraget.Mange danskere har nemlig oplevet stigende renter siden årets start, og da rentefradraget betaler omkring 26 pct. af renteudgiften, kan man potentielt få flere penge udbetalt i månedsløn, hvis man endnu ikke har justeret tallet korrekt. Er man i tvivl om, hvad man betaler i renter gennem året, har Camilla Schjølin Poulsen et godt råd. På forskudsopgørelsen har Skat typisk udfyldt feltet for renter for en på forhånd, men der er ingen garanti for, at tallet er korrekt, da der tages udgangspunkt i forrige års rentebetalinger.»Har man et realkreditlån vil man typisk få en opkrævning via PBS hvert kvartal, og har man et banklån kan man også kigge på, hvad man har betalt det sidste kvartal og gange de tal med fire.«Kørselsfradraget skal man selv aktivt indtaste, og for dem med langt på arbejde, kan der også være en del penge at hente der. Fradraget gælder for dem, der har mere end 24 kilometer frem og tilbage på arbejde og udover bilkørsel gælder transport som tog, bus og cykel også.
