Børns mistrivsel kan få enorme konsekvenser for danskerne.
Sådan lyder advarslen fra topchef Mads Kaagaard fra landets største pensionselskab, det Danske Bank-ejede Danica. Hvert femte psykologforløb, som pensionselskabet sætter i gang for deres voksne kunder, skyldes nemlig deres børnenes mistrivsel, skriver Berlingske.
Samfundet står ifølge Mads Kaagaard med et kæmpe problem, for det er den generation, der om nogle år skal overtage på arbejdsmarkedet.
»Ser vi på arbejdsmarkedet i dag, så har de, der entrerer arbejdsmarkedet med en diagnose eller psykiske problemer, traditionelt klaret sig mindre godt end andre. Det er rigtig skræmmende,« mener Mads Kaagaard.
Det harmonerer dårligt med den meget aldrende befolkning i Danmark - for hvem skal tage sig af dem? Hvis de unge mistrives på jobbet og forældrene bliver langtidssygemeldt, så bliver hænder, der skal tage sig af de ældre færre, advarer topchefen, der mener, at pensionselskaberne bør sætte tidligt ind for at forebygge konsekvenserne.

