Pensionskasserne har sikret sig pæne afkast i 2023, men det er ikke meget at juble over, når de endnu ikke har genvundet de store tab fra 2022.
Sådan lyder det fra Karsten Engmann Jensen, der er stifter og direktør hos den privatøkonomiske rådgiver Pengeminsteriet.
»Banker og pensionsselskaber klarede sig så ringe i 2022, at selv et godt investeringsår som 2023 ikke har givet kunderne deres tabte penge tilbage,« siger han.
I en ny række beregninger har han kigget på de store pensionsselskabers gennemsnitlige afkast over de seneste to år.
For at have noget at sammenligne pensionskassernes afkast med, har han også kigget på afkastet på en række af danske bankers aktivt forvaltede fonde og en simpel investering i to fonde i samme periode.
Kigger man isoleret på de store pensionsselskabers afkast i 2022 og sidste år, viser Karsten Engmanns beregninger et minus på 2,2 pct. Altså hvis du havde givet dem 100 kr. den 1. januar 2022, så ville du nu have 97,8 kr. tilbage.
Og det mener han ikke er godt nok.
I 2022 blev de danske pensionskunder ramt af markante tab på deres opsparinger, hvilket især skyldes store fald på de finansielle markeder.
Overordnet faldt det globale marked, når man kigger på MCSI World-indekset, med 19,6 pct. Herhjemme var C25-indekset nede med 13,5 pct. i løbet af 2022.
Det år var det gennemsnitlige tab på tværs af de store pensionskasser på 10,4 pct. for penge investeret med moderat risiko med mere end ti år til pension, ifølge beregninger fra Pengeminsteret.
Her er der blandt andet blevet inddraget tal fra pensionskasserne Danica, Velliv, PFA, Sampension og AP Pension, hvor afkastet stammer fra investeringer i både aktier og obligationer, men også ejendomme og infrastruktur. Tallene er hentet fra pensionsselskabernes egne informationer til deres kunder og er blevet regnet som et simpelt gennemsnit af de samlede afkast.
Altså var 2022 ikke et særlig godt år for de danske pensionskunder, men det skulle vise sig at blive bedre i 2023.
Læs også: 40.000 danskere har betalt skat af de samme penge to gange: Nu er der hjælp på vej
I løbet af året steg det globale aktiemarked med 21,8 pct., og især de amerikanske aktier havde et godt år. Det amerikanske eliteindeks S&P 500 steg 24,7 pct., mens det herhjemme blev til en stigning på 4,5 pct. for C25-indekset.
Og det smittede positivt af på de danske pensionskassers afkast, der i gennemsnit voksede med 8,2 pct. i løbet af året. Det var dog ikke en stor nok stigning til at råde bod på tabet fra året før.
Afkastet for de to år tilsammen landede nemlig på -2,2 pct., ifølge beregninger fra Pengeminsteriet.
Men hvis man i stedet havde investeret sine penge gennem sin bank i samme periode, i en af deres aktivt forvaltede fonde med moderat risiko, så var resultatet blevet værre, viser tallene.
For en række banker var det gennemsnitlige afkast i 2022 på -12,4 pct., mens det i 2023 landede et positivt afkast på 3,1 pct. Dermed er man over de to år fortsat nede med 9,3 pct.
Her er blandt andet indraget afkast fra Danske Banks fond, 'Danske Invest Mix', fonden fra Jyske Bank, 'Jyske Portefølje Balanceret' samt Nykredits 'Nykredit Balance Moderat.'
Læs også: Nyt år og et nyt overblik over privatøkonomien? Forbrugerøkonomen guider dig til at komme i gang
Det kan derfor umiddelbart lyde som om, at det har været umuligt i 2023 at vinde det tabte fra 2022 tilbage.
Men det har det ikke, mener Karsten Engmann Jensen.
Hvis man i stedet for pensionsselskaberne og bankerne havde investeret sine penge i to fonde med lave omkostninger – den ene fond med globale aktier og den anden fond med globale obligationer, så var tabet fra 2022 blevet udlignet.
I beregningerne har Karsten Engmann Jensen taget udgangspunkt i aktiefonden iShares Core MSCI World ETF og obligationsfonden Maj Invest Globale Obligationer.
Med denne kontrolinvestering, et udtryk Karsten Engmann Jensen bruger, når han sammenligner forskellige investeringer, ville tabet i 2022 have været på 9,6 pct., mens gevinsten i 2023 ville have lydt på 9,8 pct. Dermed ville man over de to år være oppe med 0,2 pct.
Læs også: Bankerne æder af kundernes afkast: 'De har skuffet katastrofalt'
Er det ikke fair, at det tager nogle år at vinde tabet tilbage?
»Jo, det kan du sige. Men hvis du havde købt globale aktier og globale obligationer, og ladet være med at forvalte dem aktivt, så ville du jo allerede være i plus igen,« siger Karsten Engmann Jensen og fortsætter:
»Derudover faldt den simple investering i globale aktier og globale obligationer jo med under halvdelen af, hvad pensionskasserne og bankernes investeringer faldt med i 2022. Derfor mener jeg ikke, at det er tilfredsstillende, at man siger, at det tager noget tid at komme op igen. For man ville faktisk kunne være kommet endnu hurtigere ud af det.«
På trods af et skuffende afkast mener den privatøkonomiske rådgiver ikke, at man skal trække alle sine penge ud af ens pensionskasse. Især ikke hvis man er under 45 år.
»Den pension, du har stående i dit pensionsselskab lige nu, vil vi anbefale dig at beholde, fordi det formentlig er en udmærket opsparing, og indtil videre så er vigtigheden af dine forsikringer, som du får gennem sin pensionskasse, meget, meget stor i forhold til vigtigheden af formuepleje,« siger han.
Læs også: Prisen styrtdykker: Elbilers billigere batterier kan trække bilprisen ned
Hvis man er over 45 år giver det dog god mening at begynde at overveje, om man på den ene eller anden måde kan optimere ens pension.
Det kunne også være, at man har skiftet job og har midler stående tilbage hos ens gamle pensionsselskab, som er blevet til det, man kalder en fripolice, og dermed kan de flyttes og investeres, som man har lyst, forklarer rådgiveren.
Hvis man til gengæld har ens penge eller pension stående i banken, og de bliver forvaltet af dem, så kan det være en god idé at overveje, om man kan gøre noget bedre med dem, mener Karsten Engmann Jensen. Det kunne for eksempel være, at man har en ratepension eller en aldersopsparing stående i ens bank.
»Der tror flere, at når banken har lavet pensionsordningen for dem, så er det også banken, der har hele ansvaret for den,« pointerer Karsten Engmann Jensen og tilføjer, at sådan er det ikke.
»Du kan bare bede banken om at opsige investeringsaftalen, og så kan du beholde det samme depot og lave om i din værdipapirfordeling alt efter, hvad der nu er mest fordelagtigt for dig, og selvfølgelig også til de laveste omkostninger,« siger han.
Læs også: Populært fradrag bliver næsten fordoblet: Så mange penge kan du bruge
På den måde er det faktisk ikke nødvendigt at skifte bank, men du kan i stedet spare penge ved bare at investere dem selv, forklarer den privatøkonomiske rådgiver.
Til kritikken lyder det fra underdirektør Tom Vile Jensen fra F&P, som er brancheorganisation for de danske pensions- og forsikringsselskaber.
»Pensionsopsparingen er langsigtet, og selskaberne investerer langsigtet. Derfor skal man være meget varsom med at tage enkelte år, når opsparingerne og investeringerne løber i 30, 40 eller 50 år,« siger han og fortsætter:
»Især når der er tale om et særligt og usædvanligt år, som 2022 var. I 2022 var vi på bagkanten af coronakrisen, der kom krigsudbrud i Ukraine, inflation havde vi ikke set så høj i mange år. Oveni kom hastigt stigende renter.«
Han tilføjer, at i dag udgør afkastet knap halvdelen af pensionsopsparingen, så der er skabt solide afkast gennem selskabernes investeringer.
Læs også: Forbrugerrådet Tænk: Her får du den bedste aktiesparekonto
Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner
Europæiske forsvarsgiganter i rødt
Japanske aktier i rekordniveau
