Meget snart er der nyt fra en af verdens største techgiganter, Apple.

For kort tid siden har de nemlig sat dato på et »special event«, som de kalder det, og som går under titlen 'It's Glowtime'.

Eventet finder sted 9. september og foregår i Steve Jobs Theater i deres hovedkvarter Apple Park i Californien.

Ifølge Bloomberg vil Apple præsentere en ny iPhone, iPhone 16, og en række andre nye enheder.

Mediet skriver også, at de nye modeller vil få større skærme og nye kameraer men samlet set vil de ikke være meget anderledes end sidste års modeller, erfarer mediet.

Det var egentlig forventet, at eventet skulle finde sted 10. september – men nu er det altså rykket en dag.

Mark Gurman, techkorrespondent ved Bloomberg, skriver også, at der vil være stort fokus på techgigantens Apple Intelligence, deres AI-funktioner, hvor man vil præsentere en særlig Siri-opdatering.

De første kunder forventes at kunne få den nye iPhone 16 i hænderne omkring 20. september.

De nye præsentationer kommer efter en ikke-prangende start på 2024 for Apple.

I april blev det beskrevet, at Apples salg var styrtdykket – og at de havde mistet førstepladsen som verdens største techgigant.

Det kan du læse mere om HER.

Boligejernes friværdi er steget markant i år - og det giver store muligheder for at spare penge, lyder det i det seneste afsnit af podcasten Spar Kassen.

Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.