Udbuddet af brugte biler til salg er steget kraftigt på kun få måneder, hvilket får bilforhandlerne til at sænke priserne på deres biler.
Det fremgår af en liste, som brugtbilsportalen Bilbasen har trukket over de bilmodeller, som på deres portal oplevede de største prisnedsættelser i oktober.
Og her er de især elbilerne, der har fået skåret store lunser af prisen. Faktisk er de ti biler med den største sænkning udelukkende biler, der lades op med strøm.
Årsagen er de stigende elpriser og inflation, der er vokset i takt med, at udbuddet af brugte biler til salg er steget, lyder det fra Jan Lang, der er markedsanalytiker hos Bilbasen.
»Samtidig har forhandlerne stadig mange elbiler på vej ind, og så sker der det, at de er nødt til at sænke priserne,« forklarer han.
Læs også: Tyder på at prisfesten er slut – 'Det har godt nok været vildt at være vidne til'
Læs også: Energiekspert advarer: Energipriserne kan stadig stikke af over vinteren