Henter kommentarer

Vild udvikling på bilmarkedet: 'Det er bare billigere'


Antallet af elbiler i Danmark er næsten blevet fordoblet på et år, og den udvikling skyldes primært, at danskerne kan se store økonomiske fordele i de eldrevne køretøjer.

Det vurderer Mikkel Thomsager, som er chefredaktør på Bilmagasinet, på baggrund af tal, som viser, at der nu er 185.000 elbiler på de danske veje, mens der for et år siden kun var 100.000. Det skriver TV 2.

»Der er selvfølgelig en masse parametre, der skal gå op, men som udgangspunkt er det bare billigere at køre elbil lige i øjeblikket, og det har det været i et stykke tid,« siger Mikkel Thomsager ifølge TV 2.

Mediet skrive, at omkostninger pr. kilometer med en en elbil ligger mellem 25 og 50 øre, mens en brændstofbil kan koste omkring en krone pr. kilometer.

Over halvdelen af danskerne vil vælge en elbil, næste gang der skal købes bil, viser en Megafon-måling lavet for TV 2.

Læs også: 

Læs også: