Henter kommentarer

Nu bliver det attraktivt, hvis du arbejder længere


Det bliver mere økonomisk attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet.

Der er økonomiske gevinster at hente, lyder det fra Sampension. Nye regler, der er trådt i kraft fra nytår, gør det mere attraktivt at udskyde pensionen.

»Der er god grund til at være opmærksom på de nye regler, som giver en økonomisk gevinst til par, hvor den ene er pensionist. For når man fremover kan være i arbejde, uden at det koster på ens bedre halvdels pension, så kan det selv sagt bedre svare sig at være i beskæftigelse. Og det er selvfølgelig værd at notere sig,« siger Anne-Louise Lindkvist.

Læs også: Ingen slinger i valsen: Topchef fastholder fusion

Pensionister har tidligere fået mindre i folkepension, hvis deres ægtefælle eller partner var i arbejde. De nye regler afskaffer imidlertid denne modregning.

Du kan med andre ord fremover være i job, uden at det koster på din partners pension. Gevinsten vil kunne mærkes hos par, hvor den ene er pensionist, mener Sampension.

Beregninger fra pensionsgiganten viser, at en folkepensionist kan få godt 2.000 kr. mere udbetalt om måneden på grund af de nye regler.

Der kan desuden være endnu en økonomisk gevinst i 2023.

Læs også: Børsfesten fortsætter – grøn dansk aktie er steget 120 pct. på en uge

I 2022 blev der indgået en politisk aftale om at afskaffe modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af ens egen arbejdsindtægt.

Det kommer alt andet lige til at betyde, at pensionister tage et job uden at blive trukket i folkepensionen, fortæller  Anne-Louise Lindkvist.

Disse regler ventes at blive vedtaget i det nye år og vil efter alt at dømme komme til at gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2023.

Ca. 70.000 danskere ventes at nå folkepensionsalderen på 67 år i 2023, oplyser Sampension.

Læs også: Jyske Bank har opjusterings-gave til aktionærerne

Læs også: Dansk C25-selskab nedjusterer