Antallet af kryptovaluta-spekulanter er steget markant. For eksempel viser en ny undersøgelse fra Tyskland, at næsten halvdelen af tyskerne er motiverede for at investere i kryptovaluta. Men selvom populariteten er steget, er der faktorer, som gør krypto-investeringer sårbare. Det gælder for eksempel de til tider store prisudsving. Hvis man ser på de daglige prisudsving siden 2020, har de i gennemsnit været tre-fire gange større i bitcoin end i det danske C25-indeks. Derfor er det også vigtigt at sprede sin risiko.
”Generelt anbefaler vi at sprede risikoen i ens portefølje, så man investerer i mange forskellige sektorer og markedstrends, og ikke har alt stående i eksempelvis aktier, obligationer, kunst eller fast ejendom,” siger Mads Eberhardt, kryptoanalytiker hos Saxo Bank, der dog samtidig understreger, at kryptovalutaer indtil nu har opført sig lidt som teknologiaktier:
”Historisk set er der relativ høj sammenhæng mellem prisudsvingene i kryptomarkedet og teknologiaktier. Så hvis man tilføjer kryptovaluta til en portefølje, som allerede er teknologitung, kan porteføljen blive mere overfølsom for udsving,” siger Mads Eberhardt.
En investering i et netværk
Kryptovaluta ligner ikke nogen af de investeringscases, der er tidligere er set. Når du investerer i kryptovaluta, kommer du ikke til at eje en del af noget fysisk, som for eksempel en investering i guld eller virksomheder gennem aktier. Kryptovaluta er udelukkende digitale, og de kan enten opbevares i digitale wallets, benyttes til transaktioner eller investeres i applikationer, som bygger på blockchainteknologi.
Ifølge Senior Quantitative Analyst Anders Nysteen i Saxo Bank kan en investering i kryptovaluta betragtes som en investering i et stort netværk. Værdien af netværket bestemmes både ud fra antallet af brugere og ud fra mængden af anvendelsesmuligheder - både nuværende og fremtidige.
“Flere større virksomheder er ved at udforske mulighederne i den nye teknologi, og bare i 2021 blev antallet af jobopslag i USA inden for krypto- og blockchainteknologi femdoblet i forhold til året før. Det er blandt andet inden for betalingsløsninger, hvor store spillere som for eksempel Paypal, Mastercard og Google Pay ser muligheder i den nye teknologi,” siger han.
Hele ideen med blockchainteknologien er, at overførslerne foregår i et decentraliseret netværk, som ikke involverer fordyrende og kontrollerende mellemmænd som eksempelvis banker - og det kan endda foregå fra den ene side af kloden til den anden på få sekunder. Det er dog stadig en teknologi under udvikling, og den kan stadig ikke hamle op med veletablerede betalingsløsninger som for eksempel Visa. Netop derfor kan der være fordele i langsigtet strategi, når det kommer til investering i kryptovaluta.
”En langsigtet investering i kryptovaluta kan ses som en investering i den voksende krypto- og blockchain-teknologi. Den kan enten blive mange gange pengene værd, hvis teknologien bliver adopteret på globalt plan. Eller også vil værdien af investeringen blive reduceret til nul, hvis der kommer globale restriktioner eller alternativer, som gør kryptovalutaer uinteressante,” siger Mads Eberhardt, kryptoanalytiker hos Saxo Bank.
Sæt dig ind i din investering
Før du investerer i en kryptovaluta, bør du sætte dig ind i, hvad det er, du investerer i. Investorer, som udelukkende investerer i forventning om hurtige prisstigninger, kan hurtigt få drevet prisen op, og det kan føre til ”prisbobler”, hvor en kraftig prisstigning hurtigt bliver afløst af et kraftigt fald, når boblen brister. Det så vi eksempelvis i starten af 2018, hvor prisen på en bitcoin faldt med over 50 procent på under en måned.
”Vi har set mange eksempler på, at investorer køber kryptovaluta, udelukkende fordi kryptomarkedet er steget meget i værdi. De tænker ikke over, hvad de rent faktisk investerer i, og hvordan det passer med resten af deres investeringer,” fastslår Mads Eberhardt.
Det kan også være en god idé at undersøge de forskellige kryptovalutaer, der findes på markedet, og hvad de hver især kan.
”De forskellige kryptovalutaer har forskellige funktioner og formål, og det er generelt en god idé at sætte sig ind i, hvad de forskellige kryptovalutaer kan, og hvad der gør dem forskellige,” siger Mads Eberhardt, og fortsætter:
”De to største kryptovaluta er Bitcoin og Ethereum, og de er ret forskellige i deres funktioner. Bitcoin har fordelen af at være firstmover, det er den mest kendte og udbredte kryptovaluta. Men Ethereum er mere teknisk avanceret, og mange funktionaliteter i kryptoverdenen bygger på Ethereum-netværket.”
Energiforbrug kan være motor for reguleringer
En kryptovaluta som Bitcoin bruger enorme energiressourcer på at holde netværket kørende med sin blockchain-teknologi. Det har rejst bekymringer i blandt andet Europa, da det går imod den grønne agenda.
”Bitcoin får en del kritik for det store energiforbrug, der kræves for at holde netværket kørende. Forbruget er estimeret til omkring 0,65 procent af det globale energiforbrug. Det kan give anledning til yderligere regulering, specielt med de høje energipriser lige nu. Mange kryptovalutaer bruger dog væsentligt mindre energi. Eksempelvis er det forventet, at Ethereum bliver 2000 gange mere energieffektivt ved en ventet opdatering senere i år,” siger Anders Nysteen.
En anden bekymring i forhold til fremtidige reguleringer på kryptomarkedet går på, at jo større markedet bliver, jo sværere kan det være at kontrollere.
”Nogle nationer er bekymrede for, at kryptovaluta bliver så store, at de ikke kan kontrollere transaktioner og for eksempel sikre, at beskatning foregår, som det skal. Det vil med stor sandsynlighed kunne påvirke kryptoindustrien negativt, hvis der kommer kraftige reguleringer,” siger han.