Hvordan skal man som investor forholde sig, når man kan se, at markedet udviser nervøse trækninger? De internationale aktiemarkeder har oplevet voldsomme udsving, siden Donald Trump i januar rykkede ind i Det Hvide Hus.
Og offentliggørelsen af præsidentens store toldplan i starten af april, fik nok en gang kurserne til at styrtdykke.
Som privat investor kan det være sin sag at bevare roen i det kaotiske handelsklima. Og mange bliver konfronteret med et vanskeligt dilemma: Skal man skynde sig at sælge ud, eller er det bedst at slå koldt vand i blodet?
Spørger man Oskar Bernhardtsen, der er investeringsstrateg i Saxo Bank, er der ingen tvivl:
«Som udgangspunkt er det bedst at bevare roen og acceptere, at fald som disse er en del af gamet,» siger han.
Frygten, siger han, er helt forståelig, men der er intet unaturligt i, at markederne tager et dyk fra tid til anden. Det gør de i gennemsnit en gang hvert andet år, og det er ikke usædvanligt, at faldet er på 15-20 procent. Selvom det kan virke voldsomt, når det som i april sker på få dage, så ændrer det ikke ved, at markedet stadig vil stige samlet over tid.
«Hvis man har sammensat sin portefølje ordentligt, så kommer man godt igennem perioder med fald,» siger han.
Forudsætningen, fastholder han, er, at porteføljen matcher ens personlige risikotolerance.
«Hvis man bliver holdt vågen om natten og føler, man er nødt til at sidde og kigge på alle positionerne hvert femte minut, så har man nok struktureret sin portefølje forkert,» siger han og fortsætter:
«Hvis man hele tiden bekymrer sig, fordi man har lavet for risikabel en portefølje, er man mere tilbøjelig til at give efter for frygten og sælge hele sin portefølje ud, og så ender man måske med at være kommet ud af markedet på et rigtig dårligt tidspunkt,» siger Oskar Bernhardtsen.
Servicetjek til porteføljen
Risikotolerance er ikke nogen eksakt videnskab. For nogle sætter panikken ind, når værdien af porteføljen er faldet med fem procent på en uge. Andre klarer et fald på 40 procent, uden at det går ud over søvnen.
Af samme grund bør porteføljen også sammensættes efter ens eget temperament og risikovilje. Og den aktuelle uro er ifølge Oskar Bernhardtsen en glimrende anledning til at træde et skridt tilbage og give sin portefølje et serviceeftersyn.
«Når man har været igennem sådan en nedtur her, er det en god idé at evaluere sin strategi og spørge sig selv, om man egentlig har investeret på den måde, man gerne vil. Så bygger man videre derfra, når man har fundet frem til sin risikotolerance».
Som investor, siger han, bør man tænke langsigtet og lægge en strategi, der tager højde for udsving på markedet. Og derfor er det også afgørende, at man overvejer, hvilke byggeklodser der skal være i porteføljen.
Det kan jo godt lyde lidt kedeligt, men stabilitet og diversificering er i høj kurs.Oskar Bernhardtsen, investeringstrateg i Saxo Bank
Der er mange måder at investere på - find den der passer til dig hos Saxo Bank
Langt fra alle danske investorer har fokus på robusthed, når de sammensætter deres portefølje. Oskar Bernhardtsen ved, hvad han taler om. Han følger med i investeringsmønstrene hos de omtrent 150.000 danske kunder i Saxo Bank, og flere tendenser går igen.
«Vi danskere har ekstremt mange aktier i forhold til alle de andre byggeklodser, og de er typisk koncentreret omkring nogle få virksomheder. Det er også meget ofte danske virksomheder. Mange danskere har den her home bias, som handler om, at man godt kan lide at købe noget, man tror man kender, bare fordi det ligger her i landet. Selvom det ikke er ensbetydende med, at man ved mere om virksomheden. »
Alternativer til aktier
Den store kærlighed til aktiemarkedet – og det snævre fokus på danske aktier – gør ifølge Oskar Bernhardtsen mange danske investorer særligt sårbare i en tid som denne.
«Når man bygger en portefølje bestående af 100 procent aktier, er man ekstremt eksponeret over for de her pludselige store fald, der kan komme i markedet. Hvis man som investor er klar til det og siger, jamen jeg har ikke noget imod, at det falder 30 % på seks måneder, for jeg skal nok komme op igen, så er det selvfølgelig helt fint. Men de fleste vil gerne have lidt mere stabilitet i porteføljen».
Vil man sætte sine penge i andet end aktier er der ifølge Oskar Bernhardtsen mange andre aktivklasser at kaste sig over. For det første giver det selvsagt mening at mikse med obligationer, og derudover kan man også overveje at investere i råvarer, ejendomme eller infrastrukturprojekter. Alternative investeringer, der kan sprede risikoen og reducere sårbarheden.
Vil man helst investere i aktier, er det en god idé at droppe Dannebrog som ledetråd og sørge for at blive bedre eksponeret mod verdensindekset. Og man kan med fordel erstatte aktier i enkeltselskaber med investeringsfonde.
«Hvis aktier skal give et godt afkast over tid, skal man have en stabil og bredt struktureret portefølje, og så kan man jo altid lægge nogle enkeltaktier oveni. Hvis man tror rigtig meget på Novo Nordisk, jamen så kan man tage lidt af den. Og hvis man tror rigtig meget på NVIDIA eller Tesla, så kan man tage lidt af dem. Det er måske der, man får lidt større afvigelser, og det kan også være godt, så længe man ikke er ekstremt overeksponeret til nogle få selskaber».
Måske er en ændring undervejs, når det kommer til danskernes investeringsvaner. Ifølge Oskar Bernhardtsen har de seneste måneders store udsving fået danskerne til at søge mod mere diversificering, og de brede fonde med eksponering mod verdensmarkedet vinder frem.
«Det kan jo godt lyde lidt kedeligt, men stabilitet og diversificering er i høj kurs. Det er, når det kommer til stykket, det, der gør, at man kan modstå de store fald på markederne – både økonomisk og psykologisk».