Tusindvis af danskere modtager i disse uger et brev om, at deres F5-lån skal rentetilpasses. De mange boligejere har de seneste fem år nydt godt af en historisk lav rente, der nu står til at lande på mere end 3 pct.

Men selvom det umiddelbart lyder som et hårdt slag til privatøkonomien, står mange boligejere i en markant stærkere situation, end de tror. Det mener en af landets førende chefanalytikere, Sune Malthe-Thagaard fra Totalkredit. Han peger blandt andet på, at der bag de seneste fem års markante boligprisstigninger flere steder i landet gemmer sig muligheder, der kan give boligejerne flere penge mellem hænderne, og at der lige nu er et gyldent vindue, som er det klogeste og billigste tidspunkt at handle på.